torsdag den 19. juli 2012
onsdag den 18. juli 2012
Svar på Atlanta-spørgsmål

På toppen af Atlanta ♥
Først og fremmest tak for spørgsmål til spørgerunden, der var lidt at tænke over. Så det gjorde jeg, og her er svarene:
Hvad fagligt beskæftigede du dig med?
Kontoret ved DACC bestod af os to praktikanter og en administrerende direktør, så os praktikanter var en del af den daglige drift. Mine(/vores) arbejdsopgaver har både været i forbindelse med min uddannelse til markedsføringsøkonom, men også rent administrativt. Jeg har f.eks. styret Facebook-siden, ledt efter stof til hjemmesiden, skrevet artikler, lavet nyhedsbrev, planlagt events og i den forbindelse også lavet markedsføring og det praktiske, udarbejdet budget, deltaget i møder, taget notater og skrevet referat af boardmeetings, repræsenteret Danmark og DACC ved kulturarrangementer, og tja, sådan nogle ting :)
Hvordan har turen alt i alt været?
Fantastisk! Selvfølgelig har alt ikke været en dans på roser, men overordnet har det været en fantastisk tur. Dét at bo i USA, leve i den kultur, være en del af DACC og tage på oplevelse i USA har været skønt.
Jeg kunne dog godt have savnet noget mere rent fagligt, i forhold til hvad jeg har hørt fra mine klassekammerater, men den samlede USA-oplevelse og udlandserfaring opvejer til fulde dette.
Hvad gjorde i med økonomien, blev i sponsoreret eks. (bilen):DACC er en lille non-profit organisation med en lille økonomi, så der var desværre ingen økonomisk støtte på nogen måde til os, heller ikke f.eks. benzinkompensation til events. Det eneste vi fik var en afskedsfrokost og -gave. Så vi har sådan set betalt for at gå på arbejde, men vi vidste, hvad vi gik ind til. Selvom vi ikke fik nogen økonomisk hjælp, var der hjælp på andre måder, f.eks. med det praktiske, da vi rejste dertil. DACC har gjort, hvad de kunne med de midler, de har.
Heldigvis kunne vi tage SUen med fra Danmark, og jeg fik to legater til en værdi af 22.000 kr.. Ikke nok til at dække alle mine udgifter, men jeg har valgt at se det som en investering i mig selv; fagligt, personligt og oplevelsesmæssigt.
Hvad savnede du ved Danmark og mere specifikt Sønderborg da du var ude og rejse?
Dansk MAD! Både specialiteter som remoulade, leverpostej og makrel, men specielt ordentligt brød, der ikke smagte som kage. Mht. Sønderborg har jeg savnet nærheden til skov og strand, muligheden for at cykle og mindre hektisk trafik.
Når man først har været ude og se verden, som du hvordan føles det så at vende tilbage til Sønderborg?
Dejligt! Jeg synes, Sønderborg er dejlig at have som base. Som sagt sætter jeg pris på skoven, stranden og cykelstierne, og med byens udvalg af butikker og nærheden til det, Sønderborg ikke har, føler jeg ikke, at jeg mangler noget i hverdagen. Med det sagt, så glæder jeg mig selvfølgelig til at komme ud at opleve mere af verden! Og det at have familie og venner tæt på vejer også op for en del, når man har været længe væk hjemmefra.
Kunne du se dig selv slå dig ned i Atlanta/USA/udlandet?
Ja. Jeg elsker Danmark og er sikker på, at jeg vender tilbage, men jeg kunne godt tænke mig at bo en længere årrække i udlandet. Meget gerne i USA, specielt sydstaterne, men ellers står en by som London også på ønskelisten.
Har du fået et andet syn på Danmark efter at have boet i USA?
Ja. Altså der er mange ting, jeg sætter mere pris på nu. F.eks. madkulturen. Folks åbenhed i USA vs. Danmark er også meget forskelligt. Jeg skal lige vænne mig til den måde, de fleste ignorerer hinanden i f.eks. supermarkederne, hvor man i USA møder et 'excuse me' når man kommer inden for 2 meters afstand. Selvom jeg godt ved, at det ikke bunder dybere, virker os danskere alligevel mere lukkede/private.
tirsdag den 17. juli 2012
Taco #2
...til jer (alle?), der syntes, at Taco-Rugflerne så mindre indbydende ud:
...det var da trods alt bedre, end når fyldet kommer på rugbrød ;)
...det var da trods alt bedre, end når fyldet kommer på rugbrød ;)
mandag den 16. juli 2012
Pailletclutch
Fine ting fra Ebay har det med at blive vist på mange blogge, så med gentagen eksponering kan det være svært at huske på, at man måske egentlig ikke har brug for det (ej, HA, selvfølgelig har jeg da det!). Og når der så også er pailletter involveret, så gik der ikke lang tid, før jeg klikkede køb:
Haps! Til den nette sum af 80 kr. inkl porto (og under toldgrænsen, så bliver det ikke bedre). Kan købes her. Og kun en uge efter var den hos mig, det var hurtigt! (selvom jeg nu håbede på mine nye cykelshorts, da jeg flåede pakken op. Hæhæ).
Åh ja, vi skal nok blive gode venner ♥ (og nej. Jeg ved virkelig ikke, hvorfor min trøje buler sådan ud O.o )
Jeg svarer forresten på spørgsmål til Atlanta snart, så hvis I brænder inde med nogle spørgsmål, kan I lige nå det her.
lørdag den 14. juli 2012
Alkoholfri øl
Det håber jeg da, hæhæ. De tyskere er jo lidt for sig, så i Flensborg var der en butik kun med vingummi-'figurer'. Der var også pizza, 'fritter, kage og andet, alt sammen virkelig vellignende (hvad, billeder af dem? Brug dog din fantasi, host). Ret sej butik!
Nu vil jeg smide en pæn kjole på og gøre mig lidt pæn, jeg skal nemlig til indflytterfest i aften. Og på bloggens Facebookside kan du se dagens store dilemma, ha ha.
fredag den 13. juli 2012
Flensborg All Inclusive
Torsdag tog vi som sagt på udflugt til Flensborg, hvor vi brugte hele dagen - det er jo ferietid!
(bliver helt lækkersulten nu, skal virkelig til at lade være med at tage madbilleder...)
Og så ramte fristelserne ellers i form af diverse grænsebutikker. Jeg vil ha' sliiiiiiiiiiik! Prøvede dog at begrænse skaderne ved at nøjedes med en pose Schwarze Eulen. Og lidt bland-selv slik. Suk.
Små, søde flasker med diverse sprut var der også.
Og en variant af Rekorderlig, jeg ikke havde set før (...men jeg har heller ikke været på det danske sprutmarked i evigheder). 20 dåser var bare lige i overkanten af, hvad jeg skulle bruge.
...jeg kunne nemlig godt nøjes med en enkelt ;)
Hvis den altså bare ville med hjem!
Nå, i stedet måtte jeg trøste mig med en is fra Annies Kiosk. Man skal jo ikke bryde den gode tradition med lige at køre forbi Kollund på hjemvejen.
Der er nemlig sådan en fin udsigt. Og is. Is! Men næste gang er jeg måske lidt vild og bestiller en hotdog i stedet. Uha!
...det kan nemlig godt blive lidt koldt på sådan en sommerdag(...) her i Danmark, så til sidst måtte vi give op og sætte os ind i bilen. Og så var det tid til at trille hjemad efter en dejlig dag i det store udland :)
onsdag den 11. juli 2012
Taco-Rugfler
Hvad skal man med taco-skaller, når man har sine rugfler? De var gode, kan jeg godt fortælle.
Nå, jeg tror snart, det er ved at være sengetid. Dagene går pt. med arbejde, motion og halv-bevidstløs fjernsynskigning, men i morgen (efter arbejde...) smutter vi til Tyskland for at sondere terrænet og fylde depoterne op. Wuhuu! Jeg forudser også et lille smut til Flensborgs gågade og et besøg ved Annies Kiosk på hjemvejen.
tirsdag den 10. juli 2012
Nye sko - måske...
Som passende opfølger på gårsdagens indlæg, aflagde jeg byen et kort visit efter arbejde i dag. Og glemte alt om manglende plads og flytteplaner, da jeg så disse sko:
Fra Deichmann sat ned til 150,-. Åh, jeg synes altså, de er søde og elsker plateauet og farven. Men min bedre halvdel og søster synes de er hæslige. Og jeg burde måske blive bedre til bare at gå med de sko, jeg allerede har. Hmm. Jeg holder fast i bonen lidt endnu.
Fra Deichmann sat ned til 150,-. Åh, jeg synes altså, de er søde og elsker plateauet og farven. Men min bedre halvdel og søster synes de er hæslige. Og jeg burde måske blive bedre til bare at gå med de sko, jeg allerede har. Hmm. Jeg holder fast i bonen lidt endnu.
mandag den 9. juli 2012
Dur ikke, væk
Der er åbenbart en grænse for, hvor meget man kan proppe ind i diverse skabe og skuffer, før de sprænges. Så jeg har måttet rydde lidt *host* op i det. Poserne her er kun det, der røg direkte til genbrug, har også adskillige kasser til loppemarked og salgsblog. Simpelthen utroligt, hvor meget jeg har fået samlet sammen gennem tiden...
Farvæææææl!
søndag den 8. juli 2012
Et rigt dyreliv i højderne
Der er ikke noget bedre end at nyde udsigten over sund, hav, skov og by, og så få øje på et styks plastiksfugl. Tak til naboerne for den fine udsmykning - *Uuuh-Uuuh!*
lørdag den 7. juli 2012
Delekager
Efter relativ kort ubeslutsomhed faldt valget i går på ovenstående to kager i Lagkagehuset: En Sarah Bernard og en Toscamazarin (tror jeg nok?). Det er smart at være to, så man kan smage lidt forskelligt, for nøj hvor de mætter - selvom de ser bitte små ud. Og se, Mumi-servietter! Kagerne var ikke det eneste, der var sødt, høhø.
Forresten. Min søster og jeg vil vildt gerne til Rasmus Seebach koncert den 1. september i Mølleparken her i Sønderborg, men billeterne er udsolgte. Så skriv til mig, hvis I har nogen til salg, eller kender nogen, der har :D (men vi betaler ikke overpris)
torsdag den 5. juli 2012
Kombineret arbejds- og træningslejr
Officielt står den på 'sommerferie', men intet kommer af intet (bortset fra lommeuld), så jeg er godt i gang for tiden. Jeg har fået tildelt hovedrengøringen på min arbejdsplads, så jeg møder 7.15 hver morgen og udrydder nullermænd de følgende timer. Herefter er det tid til punkt to:
Træning! Mit tøj krympede jo desværre lidt i Atlanta, og når jeg ikke har råd til at købe nyt, må jeg generobre det på denne måde. Og når vejret er godt kan man passende rykke ud og få lidt sol imens. Med iPad med webtv går jeg heller ikke glip af dagens Tour de France
Bagefter er det endelig tid til lidt afslapning. Mmmh.
I morgen skulle vejret dog blive dårligt, så efter arbejde tager jeg hjem til den sødeste Evapige. Og jeg tager kage med! Fra Lagkagehuset! (Det bliver simpelthen så godt, når efter-arbejde-udmattet-og-udsultet ubeslutsomme mig skal vælge. Ender sikkert med, at jeg køber det hele - og spiser det med det samme. På forhånd undskyld, Eva)
onsdag den 4. juli 2012
08010 Happimess!
Ja. Der er jo noget, jeg ikke har fået fortalt endnu:
Det er altså helt fantastisk! Mine fem måneder i Atlanta har absolut ikke slukket min rejselyst, så da muligheden for endnu et udlandsophold bød sig, slog jeg til. Min nuværende uddannelse er kun en to-årig AP Degree, så en top-up bacehelor er en god investering for mine muligheder på jobmarkedet. Og hvad bedre end at gøre det i udlandet!
Hagen er dog, at jeg selv skal betale for uddannelsen (ca. 5000€ ), men jeg burde (7-9-13!) kunne få min SU med. Så selvom det er mange penge for noget, jeg kunne have fået gratis i Danmark, må jeg se det som en investering i mig selv - og i en unik oplevelse, jeg aldrig vil glemme.
Men det bedste er næsten, at jeg denne gang tager min bedre halvdel med på eventyr ♥ Ih, hvor jeg glæder mig!
WUHUUUUUUU!!!!! VIVA ESPAÑA!!
Det er altså helt fantastisk! Mine fem måneder i Atlanta har absolut ikke slukket min rejselyst, så da muligheden for endnu et udlandsophold bød sig, slog jeg til. Min nuværende uddannelse er kun en to-årig AP Degree, så en top-up bacehelor er en god investering for mine muligheder på jobmarkedet. Og hvad bedre end at gøre det i udlandet!
Hagen er dog, at jeg selv skal betale for uddannelsen (ca. 5000€ ), men jeg burde (7-9-13!) kunne få min SU med. Så selvom det er mange penge for noget, jeg kunne have fået gratis i Danmark, må jeg se det som en investering i mig selv - og i en unik oplevelse, jeg aldrig vil glemme.
Men det bedste er næsten, at jeg denne gang tager min bedre halvdel med på eventyr ♥ Ih, hvor jeg glæder mig!
tirsdag den 3. juli 2012
Atlanta spørgerunde
Gennem mine 5 måneder i Atlanta fik jeg forskellige spørgsmål om lidt af hvert. Så jeg tænkte, at jeg ville holde en opfølgende spørgerunde, hvis der var noget ang. mit ophold, I gerne ville vide? F.eks. mht. økonomi, skole/fagligt, kultur osv..Måske fordi I selv overvejer at tage afsted eller bare er nysgerrige ;)
Jeg håber, der er nogen, der har noget at spørge om, og så svarer jeg om omkring en uges tid.
søndag den 1. juli 2012
Et lilla sæt
Så er der igen outfit-indlæg, nu er jeg jo hjemme ved mine søde og rare faste fotografer. Og så har jeg sååå meget pænt tøj (synes jeg selv, i hvert fald), som jeg gerne vil dele (rent visuelt, altså, hø) :
I går var jeg hoppet i et lilla sæt krydret med tanktop med verdens pæneste print. Skønt, at der er kommet lidt sommer til Danmark!
Og dagens fraklip inkl. rekvisit:
Og jeps. Det er den berømte 'ad, der er et insekt på mit tøj'-posering. På stige! 10 point.
Pt. overvejer jeg, om jeg skal tage en lur, gå en tur, få ordnet diverse praktiske ting eller få ryddet lidt op. Åha, det er hårdt at have søndag. Hælder mest til den der lur...
Blazer: Genbrug. Top: Webster for Target. Shorts: Old navy. Sko: Walmart.
I går var jeg hoppet i et lilla sæt krydret med tanktop med verdens pæneste print. Skønt, at der er kommet lidt sommer til Danmark!
Og dagens fraklip inkl. rekvisit:
Og jeps. Det er den berømte 'ad, der er et insekt på mit tøj'-posering. På stige! 10 point.
Pt. overvejer jeg, om jeg skal tage en lur, gå en tur, få ordnet diverse praktiske ting eller få ryddet lidt op. Åha, det er hårdt at have søndag. Hælder mest til den der lur...
Abonner på:
Opslag (Atom)










