mandag den 13. april 2015

Sommeren er heeeer!

Jeg har efterhånden haft min gang under sydens sol i et stykke tid, men min næsten barnlige begejstring over palmer lever i bedste velgående. Krydrer man det med weekend, strålende sol, pæne varmegrader og godt selskab er der næsten ikke noget, der kan slå mig ud - og det var lige præcis sådan en dag, jeg havde lørdag (...og søndag for den sags skyld, men mere om det i et andet indlæg) :




Tjener, der er blod på min mad? O.o

Okay frokost-udsigt, hvad? Åh, hvor jeg elsker weekend og god tid! Og Barcelona!
Og desserten?


Hæææ. En plads i solen med god ven og iiiiis, det er altså aldrig helt skidt - og specielt ikke, når man er på vej i Primark ;) Åh Barcelona, du har jo bare det hele ♥ (...altså bortset fra de der familie og venner, fornemmelse for tid, styr på tingene og engelskkundskaber, men det behøver vi jo ikke tænke på, når solen skinner og alle er glade)

torsdag den 9. april 2015

Sol over Rømø


 De ikke-så-pukkelryggede



Vandtætte sko = dagens helt 


 Holografisk vandtæthed, åbenbart


Påsken var også oplagt til hjemmeferie grundet en af de andre store begivenheder - fejringen af min Bedstemors 75 års fødselsdag - tillykkøøøh! Det blev for-fejret i familiens skød i sommerhuset på Rømø i høj sol - skønt! Frokosten blev indtaget på en café på Lakolk, og hallo, sådan en portion kunne jeg godt lige klare igen. Og så med en Cocio til - det var jo om at udnytte (spise)tiden i Danmark fuldt ud.
Turen til Lakolk blev dog en smule mere udfordrende end planlagt - lidt *små* vandpytter langs ruten gjorde det ikke helt let at komme tørskoet frem. Det lykkedes dog for nogen - heriblandt dem, der tog bilen, ha.






Tilbage i sommerhuset var det tid til lidt påskejagt og den bedste brunsvigerkagemand, der findes - den fra Lagkagehuset! Importeret direkte fra Sønderborg og absolut himmelsk. Prøvede dog at begrænse mig lidt og holdt mig til tre stykker.
Inden dem fra djævleøen trillede hjem og vi andre kastede os over aftensmaden, blev der også tid til årets familiebillede - jeg præsenterer hermed Andersen-klanen:
Alle de pukkelryggede. Syv børnebørn, hvor min søster og jeg er de ældste i den flok - woop woop!

onsdag den 8. april 2015

Tidlig fødselsdagsfejring




Én Stine, to Stiner

På min mors side af familien benytter vi os flittigt af bunkefødselsdage, og da jeg ikke er hjemme til min rigtige fødselsdag i maj (bah!) sneg jeg mig med ind i sidste fredags pulje; sammen med min søster, moster og kusine. Bum! Det var som altid en succes, godt selskab, masser af GOD kage (stænger med fyyyld ♥), og nå ja, lidt gaver til bl.a. mig:

Gajol går man aldrig galt i byen med, og Mumiiii, altså! Så fine designs - det gør ondt at måtte efterlade den slags hjemme i Danmark, men jeg glæder mig til engang at blive genforenet med det sådan lidt mere permanent.

I år fylder jeg ellers halvrundt, så vi må lige se, hvad jeg finder på for at fejre mig hernede i varmen. Satser dog på at undgå de der store mængder af kanel, man ellers hører så meget om - det skulle jo være direkte farligt! ;)

(PS., ønsker man de mere kronologiske og tidssvarende opdateringer, er det på Instagram, StineKA90, det foregår. Hæ. Er bl.a. blevet låst ude af min lejlighed og startet ved Booking siden sidst - uhuh)

lørdag den 4. april 2015

BilledStorm

ENDELIG fik jeg set lille Storm live og det hele, i stedet for kun over Skype. Og han er noget så fin og lille og absolut lige så nuttet som over skærmen. Han var dog en smule genert over for den fremmede (=mig. Bah), men lidt fik vi da bondet. En smule... Om ikke andet fik jeg taget lidt billeder af et styks blød og søøøøjde kattekilling:













Og I ved, går den, så går den:


Det gjorde det dog ikke, så få sekunder efter jeg diskret havde placeret et styks Storm i kurven, udførte han et imponerende hovedspring ned derfra. Suk. Ingen katnapning i denne omgang - men jeg skal jo først tilbage på mandag, så der er lidt tid endnu ;)

fredag den 3. april 2015

Fra gemmerne

 Skjorte: Genbrug. Nederdel: Bershka. Sko: Asos. Ur: Daniel Wellington.





Som materialistisk type er det lidt svært at undvære alle mine rare ting, og i særdeleshed mit tøj. Her ved mine forældre har jeg fem flyttekasser plus det løse stående. Kun tøj og sko, ja. Ahæm. Men udover at jeg åbenlyst har alt, alt for meget tøj (neeeej!?), er det egentlig også meget smart. Jeg kommer hjem, kigger flyttekasserne igennem, sorterer med hård hånd (jeg kán jo alligevel ikke tage det hele med tilbage...) og BUM, så er det pludselig som om, jeg har fået en masse nyt tøj. Helt gratis! Graaaatis! Dét er alligevel ret smart. Jeg har for en gangs skyld bestilt kuffert med tilbage til sydens sol, så udover cider, rugbrød og remoulade, smider jeg alt for mange en smule beklædningsgenstande med i puljen og kan spæde min forårs- og sommergarderobe lidt op (...fordi jeg jo ikke rigtig har noget i forvejen. Host).

En af de ting, der nøje blev udvalgt, er ovenstående silkeskjorte. Den flotteste grønne farve og noget så blød - ved faktisk ikke rigtig, hvordan jeg har kunne undvære den i så lang tid (eller, det faktum, at jeg allerede har 6 grønne skjorter dernede, hjælper nok lidt på det, ha). I dag var den på til familiefødselsdag her i Sønderborg, og så satser jeg ellers på også at lufte den flittigt tilbage i Barcelona!

tirsdag den 31. marts 2015

Danmaaaark!


I lørdags omkring kl. 10.15 satte jeg igen fødderne på dansk grund og blev mødt med flag og et styks glad søster i Københavns lufthavn. Jaaaah! Og hvorfor er det så så dejligt at være hjemme i Danmark? Jo:

  • Drikkevand direkte fra hanen
  • Lækkert og svaaaampet rugbrød ♥
  • De sønderborgske genbrugsbutikker - har ikke lavet andet end at få ting smidt i nakken, hæææ (se her og her for hvad!)
  • De der venner og familie, der normalt er en hel del længere væk
  • Stoooorm, den sødeste, lille kattekilling, som jeg nu endelig har mødt (billedStorm (høhø) følger!)
  • Frisører, der forstår mig (satser på at lade lokkerne falde i morgen!)
  • Leverpostej! Remoulaaade! Hvid Castello! Cider!
  • Folk, der laver mad til mig. Hæææ
  • Min cykel ♥ (/glæden ved let at kunne trille rundt uden frygt for at blive majet ned og få stjålet sin tohjulede) 
  • Netto! Bilka! Søstrene Grene! Føtex! 
  • Alt mit tøøøøj, der er opmagasineret her ved mine forældre *hamstrehamstrehamstre*
  • Så lunt, her altid er indenfor, og hvordan jeg let holder varmen med mit vintertøj udenfor ♥
  • Ikke at skulle på arbejde. Hæ
  • Godt og stabilt internet, åååh, hvor jeg mangler det i min hverdag!
  • Familefødselsdagsfejring
  • Jeg må sige MOJN til folk!

Ude godt, men hjemme helt bestemt også godt! Sneen i morges kunne jeg så godt have undværet, specielt sammenlignet med de 20+ grader, der har været lørdag-mandag i Barcelona - men hallo, det er jo også en del af charmen ved Danmark. Næsten...


Og hvordan jeg havde det med at have sidste arbejdsdag ved Facebook i fredags? Tjo, jeg tog det skam meget pænt:


Booking.com, vi ses på tirsdag!

fredag den 27. marts 2015

ADIOS AMIGOS!


I dag er min sidste dag ved Facebook. WUHUUUU! Da vi først fik beskeden om projektets afslutning i slutningen af april i marts var jeg ret fortvivlet. Hvad skulle der blive af mig? Ville jeg finde et nyt job, og uden at skulle gå på kompromis med løn og arbejdsopgaver og livskvalitet?

Men hallååå. Det lykkedes jo, og endda hurtigere og lettere og mere smertefrit, end jeg nogensinde havde turdet håbe på! Og jeg glæder mig til at komme i gang med noget nyt!

Folk, der har været i kontakt med Facebooks klientservice, ved godt, at tingene ikke altid går så hurtigt, som man kunne ønske sig. Og de meget omfattende Terms&Conditions, som man siger 'jaja' til ved oprettelse af annoncer, gør at skabelonen NO REFUNDS! bliver brugt ret flittigt. Den kombinationen giver ikke altid de mest glade klienter, kan jeg vist roligt afsløre.
Derfor glæder jeg mig til at arbejde et sted, hvor jeg forhåbentligt kan komme til at gøre folk lidt gladere. Løse nogle problemer lidt hurtigere. Og gå hjem en hel del tidligere ;)

Jeg kommer dog til at savne mit teeeeam. The UK-DK-NO-SE-BEN-Team, også kendt som THE AMAZING TEAM - rare mennesker hele bundet, og nogle typer, jeg har nydt at arbejde sammen med. Det er dem, der har gjort min tid ved Facebook til en god tid. Men forhåbentligt kommer jeg til at se en masse af dem ved Booking, to er allerede flyttet over også, og yderligere seks var til samtale tidligere på ugen, ha!


I går havde vi i min frokostgruppe (der går undet navnet 'hungry and angry', hæhæææ) vores afskedsfrokost. Allersidste frokost på arbejde allesammen nogensinde! Det er lidt sørgeligt. Men vi ses igen jo! Og skal vi så ikke aftale, at jeg hurtigt får nogle rare venner på mit nye arbejde?

Og! Nu er der en påskeferie(/arbejdsløshedsperiode er det vel teknisk set, men det behøver vi ikke hænge os i - jeg skal slappe af, og det er hovedsagen, hæææ), der skal nydes i rare Danmark. Og en Askepot-film, der skal ses - den har premiere i Spanien i dag (...ja, først nu), så den smutter jeg ind og ser i aften. Livet er ikke helt skidt for tiden!

tirsdag den 24. marts 2015

La Molina - på ski fra Barcelona


En lørdag i slutningen af januar stod jeg alt, alt for tidligt op, tog tre af mine venner under armen, steg ind i en bus og lod mig fragte nordpå mod bjerge og sne. Jeg er stadig totalt overvældet over, hvor let det er at komme på ski fra Barcelona, der jo ellers er kendt for et noget varmere klima. For 70 euro i alt (transport, liftkort, skiudstyr, forsikring) er man pludselig kørende en hel dag, og dét er jeg ret meget fan af! (Find billetter her, hvis det skulle have interesse) Og det var simpelthen SÅ skønt. Omgivelserne var fantastiske, selskabet var fantastisk, og bare det at være ude af Barcelona og slappe helt af var fantastisk.






Skiområdet var La Molina, der er forbundet med det nærtliggende skiområde Masella, og det er skønt! For mig, der har været mest vant til at stå på ski i Østrig, er der nærmest luksusforhold - brede pister med få mennesker på, meget lidt kø og et rætti' godt udvalg af blå og lyserøde pister. Jeg er mest typen, der bare suser afsted, og det er sådan nogle pister altså ret velegnede til, hæææ. Og jeg væltede ikke!

'But first, let me take a selfie' ;)






 På toppen af verden! ...eller, i hvert fald af det her bjerg, ha.





Men æh, så var det, at sigtbarheden pludselig forsvandt. Vi stod på ski inde i en sky (wuhuuu) samtidig med at det sneede ret voldsomt, så det var egentlig ikke, fordi vi kunne se så meget. Men ned kom vi da - selvom det muligvis tog en smule længere end planlagt, hæ.




Åh, så dejlig en tur! Jeg nåede at være afsted tre gange denne her sæson, og kunne snildt have været afsted flere gange, hæ!