onsdag den 27. februar 2013

Lidt nyt gammelt

Hjemme ved mine forældre står der vilde mængder af flyttekasser med tøj. Tøj, vi har til salg, tøj, min søster ikke længere bruger, og så noget af alt det tøj, jeg ikke har med herned. Det er rent slaraffenland, når jeg gerne vil tilføje lidt nyt til mit garderobe-liv-i-en-kuffert uden at mishandle min afdøde skrantende økonomi.
Alle tingene skal dog stadig transporteres hjem på et tidspunkt, så jeg afleverede et par shorts og begrænsede mig til disse tre vidunderligheder:



Pæn pæn, lilla jakke, a-formet og med Peter Pan-krave. Jeg tror faktisk, H&M havde mig i tankerne, da de lavede den. Og nu er den MIN! (...til låns, i hvert fald. Ahæm.) 
(og flot elastik på håndleddet, hva'? Det er hvad der sker, når man tager billeder klokken jeg-skulle-have-været-af-sted-for-5-minutter-siden. Jeg kom 13 minutter 'for sent' til spansk - de der mødetider skal tages med et gran salt, undervisningen var ikke engang begyndt...)


Når det bliver lidt varmere, skal jeg ikke lave andet end at rende rundt i kjoler og nederdele, så denne nederdel i pænt blomstermønster i den helt rigtige farve og (skater)snit var også uundværlig. Udover det har jeg af uvisse årsager ladet den umådeligt pæne, grønne skjorte samle støv i en flyttekasse, men det er slut nu. God høst!

Tak til Ibenpigen for at have skiftet stil og lade mig låne. MØS!

8 kommentarer:

  1. Åhh, hedder din søster Iben, det er bare sådan et flot navn, men der er næsten ingen der hedder det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er så fint et navn, som hun for det meste har for sig selv. Heldige hende! Og så passer det så fint sammen med Stine, når mine forældre roder rundt i det og kalder os for 'Stiben' ;)

      Slet
  2. Den jakke er bare vildt fin og det er ikke dårlig med tøj man bare kan tage af engang imellem, det er næsten ligesom at få nyt ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det er jeg glad for, at du synes ^-^ Og nej, det er ikke dårligt ;)

      Slet
  3. Hvor er du smækker lækker på det billede :)

    Lise

    SvarSlet
  4. Jeg syntes faktisk det er et rigtig fint outfit, kan faktisk godt lide den lilla jakke :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Jeg er også ret vild med jakken, så jeg er glad for, at jeg endelig fik den vristet fra min søster ;)

      Slet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)