Jeg lod min far og søster smage uden at fortælle, at de blev snydt for smør og sukker, men i stedet indtog dadler og mandler. Ingen klager, så det vil jeg kalde godkendt, ha! Nu er det lang tid siden, jeg har fået den ægte vare, men jeg vil også mene, at smagen her kommer meget, meget tæt på - om ikke andet så er de sparede kalorier og det øgede næringsindhold den lille forskel værd. Ingen smag af dadler (eller, jeg ved egentlig ikke hvordan dadler smager, ha, men der er ingen underlig smag. Bortset fra, at de smager af mere).
Jeg har brugt opskriften fra Xenia her, og så har jeg tilpasset efter mine egne præferencer - jeg har tilsat kaffe, ikke at jeg drikker det stads, men det giver en virkelig god balance til de ellers ret søde kugler.
Ingredienser til ca. 30 stk. kokoskugler(/havregrynskugler?) af ovenstående størrelse:
100 g tørrede dadler50 g mandler
27 g kokosmel
27 g havregryn
10 g kakao
Afkølet kaffe
Dadlerne og mandlerne blendes, og lidt (lidt!) kaffe tilsættes for at opnå en mere blød konsistens. Herefter tilsættes resten af de tørre ingredienser, der blendes, og kaffe tilsættes indtil den rette trille-konsistens er opnået. Og så er det bare at trille, og stille på køl. Med mindre man er for utålmodig og spiser dem med det samme - ikke, at jeg gør sådan noget jo. Ups.
Jeg har også skumle planer om at lave dem til barer dyppet i mørk chokolade og drysset med kokosmel - det lyder heller ikke helt skidt, hva'?
Det sværeste var egentlig at opdrive dadlerne. Hverken Rema eller Fakta var leveringsdygtige, men i Netto fandt jeg dem endelig. Ovenstående portion er fra i eftermiddags, og her til aften var vi afsted efter flere dadler til en aftensnack (afhængig, hvem, mig?) - det projekt er dog pt. strandet, da både vores foodprocessor og stavblender har givet op overfor de klistrede dadler, og minihakkeren er i den tændte opvaskemaskine. 2 minutter, og så er jeg klar til *VROOM VROOM* igen! Og *gumle gumle*, ikke mindst! Haaaps!
(PS., tilføjelse! Hvis man har været oppe at slås med sin foodprocessor/der ikke er plads til det hele i minihakkeren, kan man nøjes med at blende dadler og mandler med lidt kaffe, og herefter bare blande resten af ingredienserne i med en ske/andet passende. De er lidt sværere at rulle, til gengæld er der lidt mere bid i - det kan jeg egentlig godt lide (altså det sidste, hø))
Uhh de ser lækre ud! Sunde(re) snacks 4 the win. Og kender alt for godt til kokos cravings :)
SvarSletDet var de virkelig også! Og ja, når man (desværre...) ikke kan fylde sig med kage hele tiden, er det godt med lidt alternativer. Jeg fik dog også en lille Bounty i dag ;)
SletMmm, bliver helt lækkersulten :D
SvarSletDet kan jeg godt forstå, de er virkelig også lækre ;)
SletStine - jeg har lige lavet dem! De er FANTASTISKE!
SvarSletTak for den skønne opskrift! ;)
/ Anne
Yay, godt du fik dem prøvet, og godt du kan lide dem! Jeg bliver også snart nødt til at lave en portion mere ;)
Slet