søndag den 17. november 2013

Juletur til Hamborg?








Billeder fra julemarkeder i Barcelona og Berlin sidste år

Jeg vil virkelig gerne på juletur til Berlin, men rent praktisk kan det ikke så godt lade sig gøre. Bah. Hvorfor ligger det også så langt væk?! I stedet overvejer vi et julesmut til Hamborg 6.-9. december, men spørgsmålet er, om der er nok at lave/om det er det værd? Hvis I har nogen erfaringer, må I meget gerne byde ind - positive som negative modtages med kyshånd. For mig har Hamborg nemlig altid bare været sådan et sted, man fløj fra, ha. Det længste jeg har været i byen, må være sidste år på vej hjem fra Barcelona, da vi tilbragte nogen timer med at vente på et tog. Men det var jo også meget hyggeligt! Og så kan jeg se her i Blogland, at der rent faktisk er folk, der tager på tur til Hamborg på tur. Jeg venter spændt på at høre, om I har noget at byde ind med! (...eller evt. bare fikser en tur til Berlin til mig. Det ville jeg heller ikke have noget imod!)

15 kommentarer:

  1. Jeg har ikke været i Hamborg til julemarked, men det er en skøn skøn by :) så det er bestemt turen værd! Og jeg er meget misundelig, drømmer selv om tysk julemarked men tror ikke lige finanserne er til det i år...

    Ellers har jeg været til ægte tysk julemarked i byen Münster to timer fra Hamborg, det var også super hyggeligt :) Ihh , elsker julemarkeder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for input! Sådan et julemarked i Münster lyder heller ikke helt skidt, og så krydser jeg fingre for, at du kan komme afsted på et andet julemarked en anden gang :)

      Slet
  2. Jeg har været på julemarked i Hamburg det er super hyggeligt, det er selvfølgelig ikke lige så stort som Berlin - som er min favorit, men jeg synes bestemt det er et besøg værd :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Yay, endelig en, der rent faktisk har været på julemarked i Hamburg! ;) Mange tak for input, jeg bliver altså nødt til at få ham min bedre halvdel overtalt til, at vi skal afsted! Og så tager vi Berlin næste år forhåbentligt ;)

      Slet
  3. Altså jeg kan ikke komme med erfaring, men kæresten og jeg tager også på juletur hvert år, og i år går turen med tog til Hamborg! Jeg har hørt så meget godt om byen fra venner (den skulle være ret undervurderet), og vi har begge været i Berlin, så vi satser på Hamborg! :) Og vi glææææder os.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder godt! Rætti' god tur, og så satser jeg på, at gøre jer kunsten efter ;) Og hvor lyder det altså bare hyggeligt at tage på sådan en tur hvert år!

      Slet
  4. Årh, gid det var mig - vil så gerne på tysk julemarkede en dag. Mig & Kit besøgte Hamburg i september, det var simpelthen så hyggeligt, byen er virkelig skøn :D Vi var helt vilde med et gensyn med Dungeons http://www.thedungeons.com/hamburg/de/ - ellers har jeg hørt rigtig godt om Miniature World, som jeg håber at opleve næste gang jeg kommer forbi :D
    God tur!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg siger også 'gid det var mig' indtil videre, jeg skal lige have ham der min bedre halvdel helt overtalt - måske jeg bare skulle vise ham kommentarfeltet her :D Jeg kan godt huske jeres indlæg om turen, de var dejligt stemningsfyldte :)

      Slet
  5. Kæresten og jeg har lige været på weekendtur i Hamburg i sidste weekend. Har også skrevet lidt om det på bloggen:-)

    Kan klart anbefale byen! Den er overskuelig, men alligevel findes der alle de gode butikker. Både dyre og billige. Og så er det jo forholdsvist let (og billigt) at komme til Hamburg. Det er et stort plus i min bog, at man ikke SKAL flyve, men kan være dernede på ganske få timer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det så jeg godt, det så virkelig lækkert ud, det mad I fik :) Vi har forresten også 6-års dag i december, så det ville da være helt perfekt, hvis vi fejrede det med sådan en Hamburg-tur (...måske ikke lige så dyrt ud at spise, det er vi slet ikke voksne nok til at sætte nok pris på endnu :p ).

      Og ja, det er rætti' praktisk, at det tager så kort tid, at komme dertil. Med en Schleswig-Holstein-billet kan vi endda rejse begge to for kun 30€ pr. vej fra Flensborg af.

      Slet
  6. Åh, julelys <3 Noget af det hyggeligste ved julen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaaah <3 Det er lige blevet hængt op her i Sønderborg, og så gør det slet ikke helt så meget mere, at det er mørkt <3

      Slet
  7. Jeg ved ikke noget om Hamburg så der kan jeg desværre ikke hjælpe, men jeg blev vildt glad og i julehumør da jeg så dine billeder! Det må meget gerne snart være december.

    SvarSlet
  8. Ha, jeg kan faktisk godt huske, at du var afsted dengang. Så har man altså læst med længe ;) Jeg tager mig et kig på dine indlæg, tak for input :)

    SvarSlet
  9. Ih, jeg bliver også helt glad når jeg kigger på de billeder. Og hey, det er december allerede i næste uge! Jeg starter med at lufte mine julesweatre allerede fra mandag af. Basta.

    SvarSlet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)