On a rooooll

Nå, men så var det jo, at jeg flyttede til Barcelona uden rigtigt at kende nogen her, ikke? Heldigvis er min arbejdsplads sådan en rar én med et ungt og internationalt miljø. For ikke at nævne, at vi i min afdeling er omkring 150(!) personer - der er lidt at tage af, og folk er simpelthen så rare til at inddrage os nye. 7-9-13, ikke? Ha.

Førstehåndsindtryk snyder dog tit, synes jeg. Personer, der ved første øjekast virker rare, kan snildt vise sig slet ikke at være min type. Og andre, man har mødt, men ikke snakket så meget med, kan positivt overraske ved nærmere bekendtskab. Hermed skal det ikke forstås, at jeg er kræsen eller kun går efter folk, der er præcis som mig, men man kan jo ikke være venner med alle, vel?

Af samme grund siger jeg JA TAK til de fleste sociale tilbud. Også selvom tirsdagskoncert med catalansksyngende band måske ikke stod øverst på listen over ting, jeg selv ville være taget til, eller når sengen lokkede allermest fredag aften efter en lang (arbejds)uge og med ondt i halsen.

Derfor så den forgangne uge således ud:

• Tirsdag: Nævnte koncert med catalanske Manel. Der var godt selskab og god musik, og så gjorde det knap så meget, at jeg ikke forstod et ord af musikken, ha.
• Onsdag: Teambuildingevent-middag med mit team - i client service er vi delt op i tre teams efter lande, og mit består af Danmark (sjovt nok), Norge, Sverige og UK. Vi var ude at spise, og på trods af, at mit danske ur havde liiidt svært ved, at der først var mad på bordet ved 9-tiden, var det en hyggelig aften, ha.
• Torsdag: Jeg sneg mig med til de to andre teams teamevent, der stod på bowling og pizza. God kombination!
• Fredag: Åååh, totalt fiasko, ha! Jeg var blevet lokket med til sådan et event hvor der var gratis(!) mad og drikke, så på trods af, at mit helbred var stået lidt af, hoppede jeg i en pæn kjole og lidt hæle alligevel. Hvorefter halvdelen af selskabet (to) var seriøst forsinket, hvorledes en anden pige og jeg fik lov at stå at vente ved metroen i en halv time(!), for at vi ankom for sent til klubben, og ikke længere kunne komme ind... I stedet betalte jeg 10€ for et glas seriøst dårlig vin i beskidt glas. Lidt over midnat var jeg på vej hjem igen (halvanden time efter ankomst, ha).
  Men ja, inden da, lige efter arbejde var der betalt fredagsbar. Wuhuu! Jeg ér nok bare mest mere til hygge end party-party.
• Lørdag: Jeg havde sådan set lagt mig syg/sløj med ondt i halsen, men dét går ikke, når man er ved at opbygge et socialliv. En aspirin hjalp gevaldigt på tilpasheden og humøret, og det var simpelthen sådan en hyggelig (og stille og rolig) aften. Et mindre(,) pænt selskab bestående af kendte og ukendte ansigter, seriøst gode strawberry mojitos, gåtur gennem byen midt om natten og mad klokken halv tre.

I dag har jeg vist en tapasaftale senere, men ellers er planen det her:

At ligge brak i sengen, drikke masser af varme ting, og fortære noget af det, jeg fik købt under min jeg-er-syg-og-det-er-synd-for-mig-indkøbstur. Så kan jeg forhåbentligt blive klar til en ny uge - torsdag får jeg nemlig besøøøøg, og i weekenden tager vi til Andorra. Yay!