Send en voksen. Og et job

Nå. Sidste mandag skete der så det, at vi fik nogle lidt kedelige nyheder på arbejdet. Facebook har besluttet sig for at lukke for kontoret her i Barcelona, så pludselig var vi 130-40 mennesker, der stod der kl. 16.35 og ikke længere havde noget job. Bum.
I det mindste træder det dog først i kraft i slutningen af april, så der er liiiidt tid til at lede efter noget nyt. Men det helt store spørgsmål er hvad nuuuu? Barcelona er en helt fantastisk by, som jeg på ingen måde er blevet træt af eller klar til at forlade. Men. Men. Men... De job, man som ikke-spansktalende (dansker) kan få her, begrænser sig for det meste til kunderservice- og salgsjob. Salg er på ingen måde mig, og kunderservice er ikke noget, jeg vil komme specielt meget videre i livet med. Så hvad skal jeg såååå? Skal jeg gå efter et job her i byen, så jeg kan blive boende og fortsætte min forholdsvist ubekymrede livsstil med fest og farver, storby, masser af sol og rare venner? Eller er det på tide at søge væk fra Barcelona, til et job, hvor jeg i højere grad kan bruge min uddannelse og lave det, jeg egentlig interesser mig for? (...kommunikation og marketing, for lige at præcisere) På samme tid har jeg ikke vildt meget erfaring at prale med - at være en flittig, okay dygtig og værdsat medarbejder tæller bare ikke på samme måde som rent faktisk at have prøvet de ting før, som arbejdsbeskrivelsen indebærer, så om nogen overhovedet vil give mig et job, ved jeg heller ikke...

Hvis vi oven i det lægger, at jeg har lidt hofteproblemer, der gerne skulle fikses inden for en overskuelig fremtid, sætter det også nogle begrænsninger for mine muligheder. Det letteste ville helt klart være at flytte tilbage til Danmark, få lidt dagpenge, få fikset hoften og så søge videre ud i verden bagefter, men pt. er Barcelona mit hjem, som jeg ikke har lyst til at forlade endnu. Bah.

Jeg har aldrig arbejdet et sted med rarere kollegaer i så ungt og internationalt miljø, og det er næsten det, der bliver mest trist at skulle sige farvel til. Det er måske lige at stramme den at sige, at jeg hver dag har været glad for at gå på arbejde, men tiden er altid fløjet afsted, og jeg kommer til at savne det.

Det er træls, er det.