Nå, men nu er det altså nu. Jeg er færdig med skolen for denne gang, sådan undervisnings- og eksamensmæssigt. Jamen, hvad skal jeg så? Er der nogen, der vil fortælle mig det? Jeg elsker kommunikation og medier. Jeg er også ret glad for det der markedsføring. Men hvad kan jeg finde ud af? (ALT, hvis du er min kommende arbejdsgiver, ALT, selvfølgelig!)
Jeg overvejede sådan set at søge en stilling som revisortrainee. Fordi jeg er god til tal, og det var i Sønderborg. Men det er jo ikke det jeg vil, selvom jeg sikkert ville være god til det (fik jeg nævnt, hvor beskeden jeg også er?). Jeg overvejer også, at læse noget andet. En bachelor i Humanistisk Informatik, Interaktive Digitale Medier - jeg tror faktisk, de har lavet den uddannelse til mig. Men på den anden side, så er jeg også alt for skoletræt. Umotiveret, rygradsmanglende og flad. Og jeg vil gerne ud i den virkelige verden med min uddannelse, efter allerede at have valgt forkert én gang (jeg læste et år som designteknolog lige efter handelsskolen). Jeg tror min strategi er at bruge næste år på at søge job, og hvis det ikke lykkedes, så søge ind på uddannelsen. Eller at vinde i Lotto og rejse jorden rundt.
Jeg ved heller ikke rigtig, hvor jeg skal være. Jeg tror ikke, jeg er færdig med at rejse, men Sønderborg er bare så rart et sted. Og ikke at forglemme, der hvor min familie og venner bor. Kunne vi lige oprette et udviklende og spændende job til mig der, hva'?
Heldigvis har jeg lavet en liste over drømmejobs, så kontakt mig endelig, hvis du sidder med nøglen til mit arbejdsliv:
- Rød panda-passer og promoter
- Fuldtidsblogger
- Rejseblogger/kommunikationsmedarbejder i rejsebureau
- Indkøber til en genbrugs/vintage-butik
- Trainee i markedsføringsbureau
Hjemmegående husmor- Kritisk sans og overskriftsforfatter til BT, Ekstrabladet osv. - de har brug for mig.
Altså du skyder jo lidt med spredehagl. Hvilket i og for sig er fint - altså at du gider mange forskellige ting. Men det er måske lidt for anstrengende at skulle være seriøs med det hele på én gang... Såeh, måske starte fra en ende af med nogle (u)opfordrede ansøgninger til den slags jobs, du helst vil have. Hvis der så ikke er bid der, så kan du jo rykke videre til næste ting på listen... :)
SvarSletJa, jeg ved det godt. Problemet er lidt, at jeg egentlig ikke helt ved, hvad jeg helst vil/ikke kan, hvad jeg helst vil. Mine nuværende største interesser er kommet snigende med den online udvikling. Men ja, jeg må prøve mig frem :)
SletJeg synes personligt at du skal lave en guidebog til mig med de vigtigste/billigste/mest spændende steder i Barcelona! :D Det er blevet til at jeg tager dertil i Juli, så skulle da gerne have nogle insidertips til det hele! :D
SvarSletLise
Ha ha ha! Hvis jeg lige hurtigt skal ridse op, så vil jeg sige La Sagrada Familia udefra, Park Güell inkl. gåtur længere på end turistfælde-mosaikken (som dog også skal ses, noget så pæn), kirken Santa Maria del Mar indefra (gratis! og kan med fordel kombineres med en gåtur i den pæne område), Castell de Montjuic (bare tag bussen derop, nr. 150 går lige fra Placa España. Men jeg advarer, der er verdens pæneste udsigt over Barcelona), shop i Diogonal Mar (L4 metro går lige til døren, der er både Primark, spansk high street, stort supermarked mm.) og på Avenue Portal de l'Angel og Passeig de Gracia (begge lige ved Placa Catalunya, der ligger for enden/starten af Ramblaen). Uh, og Museu de la Xocolata, hyggeligt lille museum om chokolade.
SletJeg kan desværre ikke rigtig anbefale nogen steder at spise ude, vi har ikke været så mange steder :p
Til transport vil jeg anbefale almindelige 10-turs metrokort, dem kan man også dele, og det er enormt billigt (under 1€ pr. tur pr. mand). For at et dagskort skal kunne betale sig skal man op og køre 7 gange om dagen, og det er sjældent man gør det (ingen af mine gæster har i hvert fald, og jeg synes alligevel, vi har været i fuld gang ;) ).
Og det aller, aller bedste råd er at I skal passe på jeres ting! Fysisk kontakt KONSTANT, specielt i metroen og på Ramblaen.
Det var lige, hvad jeg kunne komme i tanke om, jeg håber I får en rætti' god tur!
Ej hvor er du sød :) Jeg glæder mig så meget :)
SvarSletVi har heldigvis næsten 9 hele dage, så regner med vi når det hele inklusiv en tur på stranden eller 3 :)
Har læst om et sted på politikken der hedder:
La Esquinica (link: http://politiken.dk/turengaartil/guide/europa/spanien/barcelona/restauranter/lokalefavoritter/)
som skulle være meget billigt og meget godt! :)
Lise
Hvor lækkert, og ja så burde I godt kunne nå den der strand også ;) Jeg smider lige lidt ekstra tip ind så, der er Park Ciutadella, hvor man kan kigge på springvand, mamut-figur i rigtig størrelse og de sødeste papegøjer, der flyver frit rundt. Triumfbuen ligger lige i nærheden også. Og så er der også de klassiske turistting som Camp Nou, Zoo (røde pandaer!), Imax-biograf (groupon.es kører pt. med billetter til halv pris), Akvarium (der har vi ikke været) osv. som man kan besøge alt efter humør og spender-trang ;) Og turistbussen, hvis man gerne vil have et overblik en af de første dage.
SletOg tak for tip, det lyder som noget vi burde prøve! De andre steder vi har prøvet har ikke været værd at anbefale, bortset fra Hard Rock Cafe (der dog ikke er så spanskt ;) ), Wok to Walk og Maoz (falafel-sted. Godt falafel-sted).