mandag den 27. maj 2013

Vancouver #12 - Capilano Suspension Bridge Park #1



Et absolut must-see i Vancouver er Capilano Suspension Bridge Park - jeg havde glædet mig længe inden, jeg tog af sted, og mine forventninger blev absolut indfriede. Som navnet så diskret antyder er hovedattraktionen en hængebro over Capilano-floden, og så er der ellers høje træer, gangbroer og pæn natur for alle pengene.




Og totempæle og bjørne - jep, vi var i Canada! Og til vidunderet selv; hængebroen:

70 meter over vandet, 137 meter lang, og så kan den holde til vægten af 96 elefanter -  hvis de altså kunne være der, hø. Vi tog et fast greb i rækværket og vovede os ud:



Pænt, hvad? Den gyngede dog rimelig meget, hvilket min kvalmetærskel ikke var helt glad for. Vi nåede dog over i et stykke, klar til at udforske.


 Og hey, pludselig var vi en regnskov! Det var dog tilsyneladende lidt småfarligt:

Drama! Vi holdt os på sikker afstand (altså bortset fra, da jeg jagtede et med mit kamera. Mindre detalje).
Nå, men jeg havde oprindeligt sorteret 32 billeder (ja, sorteret...) til det her indlæg, men det er alligevel lidt mange, hva'? Æhæ. Så resten følger, og jeg kan kun sige glæd jer! Med mindre I ikke kan lide træer, natur og den slags, selvfølgelig. Men selvfølgelig kan I det. 

2 kommentarer:

  1. Jeg elsker normalt din blog - både for dine selvironiske og ikke mindst herlige, men også inspirerende indlæg. :) Og jeg kan alt for godt forestille mig hvor spændende sådan en tur du har været på, må have været - MEN jeg synes desværre dine mange, lange indlæg med billedspam er ved at være lidt kedelige. Det er self din egen blog og jeg synes da også at få enkelte billeder der portrætterer turen du har været på, kunne være spændende, men de mange lange billedtunge indlæg er ved at kede mig lidt :) Anyway- bare lidt konstruktiv kritik, det er jo trods alt din blog, men ville blot give mit besyv med til en af mine yndlingsbloggere, hvor det ellers plejer at være spændende at vende næsen ind forbi! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg ked af, du synes. At rejse er en stor del af mit liv, som jeg elsker grænseløst, ligesom at tage billeder af mine oplevelser, store som små. Billedtunge indlæg har altid været en stor del af bloggen, og det bliver det ved med at være. Jeg forsøger dog at blande mere almindelige indlæg ind i mellem.

      Slet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)