onsdag den 4. juni 2014

Mine 15 allerbedste genbrugsfund #3 - Toppen!

Så er vi kommet til min top fem - det absolut bedste af det bedste, jeg nogensinde har hevet hjem fra diverse genbrugsbutikker. Er I klar?! Det er:






Jamen, hvor skal jeg starte? Silketoppen til en tier(!) er an de allernyeste ting, der har fundet vej ind på toplisten, og er såmænd bare købt i en af de lokale genbrugsbutikker. Ej, men den er jo fantastisk. Det samme er den hvide skjorte med udskæringerne. Jeg føler mig absolut yndig i den, og har den gerne på til jobsamtaler og andre voksenting. Jeg mener, den stod mig i 20 eller 40 kr. - ren foræring, i hvert fald. Den blomstrede jakke er oprindeligt fra H&M, men efter at have været for langsom på det oprindelige købstidspunkt fangede jeg den år senere til 39 kr. Nøøj, jeg var lykkelig! Den passer cirka til alt, og jeg er VILD med farverne. Jeg har den dog i en str. 4, hvilket er liiiige til den lille side (okay, den er mega stram, men det stopper mig ikke fra at bruge den), så hvis nogen vil sælge den i en str. 38, så skriv meget gerne! Tak.
Den svingende nederdel må næsten være mit absolut yndlingsitem blandt alt mit tøj. Hvilket er ret sjovt i forhold til, at jeg var meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle købe den. Det gjorde jeg heldigvis, og resten er historie, som man siger, ha. Oprindeligt er den fra H&M og cirka to størrelser for stor, men alt kan lade sig gøre for den, der bærer viljen i hjertet. Og har adgang til nål og tråd. Den er hjembragt fra Atlanta, ligesom perlekjolen over dem alle, som jeg faktisk købte ad samme omgang (jeg sagde jo, at den genbrugsbutik var god). Udover, at den er megapæn, får mig til at ligne en elegant million og har den pæneste rygudskæring, så er det bedste prisen. Den kostede 17,50$+tax, hvilket omregnet er omkring 106 kr.. Man tror jo, at det er løgn - men det var det heldigvis ikke ;) Åh, hvor jeg elsker genbrug ❤


Forprogrammeret indlæg - jeg ferierer for tiden. Følg mig på Instagram for eksotiske jeg-har-det-varmt-billeder. Eller jeg-er-blevet-spist-af-en-haj-billeder. Man ved jo aldrig.

6 kommentarer:

  1. Haha, hvor skægt Stine, jeg nåede nemlig heller ikke at fange den blomstrede H&M-jakke i tide, og var så ærgelig. Især når du har vist den på outfitbilleder, for den er så fin. Og vips, så fandt jeg den for tre-fire måneder siden i genbrug, med mærke i og det hele til 30 kroner :D Rent lykketræf.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Næh hvor skægt :D Kæmpe tillykke med, at du også fik anskaffet dig den, jeg ved jo, hvor glad jeg selv blev ;) Og så håber jeg, at din passer lidt bedre i størrelsen, ha.

      Slet
  2. HVor er det fint, det nederste billede. Både kjolen, pigen og håret!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød, mange tak! :) Jeg følte mig også ret pæn den dag ;)

      Slet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)