tirsdag den 24. juni 2014

Student 2014







Jamen, hvornår var det lige, at hende den lille blev så stor? I dag kunne jeg, som meget, meget stolt storesøster, sætte huen på min søsters fine hoved. Hun var oppe i oldtidskundskab (oh rædsel!), men klarede det flot alligevel. Og så var hun student! Wuhuuuu! Bagefter tog hun, min mor og jeg på café, hvorefter det var hjem at pakke gaver op (og mens hun var henne på skolen igen for at ønske tillykke og heppe, benyttede jeg mig af pausen for at plyndre Asos' udsalg. Det skal jo også passes, ikke?). Allerede i marts havde jeg ivrigt købt hendes gave, en fin og personlig én - synes jeg i hvert fald selv, ha. (Og godt vi ikke hedder Wilma og Caroline, hvad? Det kunne have set kønt ud). Da resten af familien havde fået fri fra arbejde, gik turen videre til Jensens Bøfhus (jeg har jo seriøst ikke lavet andet end at spise hele dagen!), og nu er hende den lille draget videre for at fejre huen. Jeg satser på at trille hjem i seng i stedet, sådan en rar nattesøvn skal man heller ikke kimse af. Specielt ikke, når fejringen fortsætter resten af ugen, når der på torsdag er studenterkørsel og på fredag dimission - godt jeg ikke også har et arbejde, der skal passes. Hæ.

Og en lille bonus, ikke?

I går var det fem år siden, jeg selv blev student. Åh, så ung jeg var ;)

5 kommentarer:

  1. Hvor lyder vores dag ens! Min lillebror blev også student - og jeg kan slet ikke forstå at det så også er fem år siden jeg blev student (og var oppe i old....). Jeg er desværre ikke hjemme til min lillebror vognkørsel på torsdag, det kunne ellers have været sjovt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan er det åbenbart at være storesøster til en nyudklækket student ;) Og nej, vel? Tiden flyver virkelig - og jeg håber, du overlevede old :p Ha, jeg er også spændt på at se, hvor vildt det kommer til at gå for sig :D

      Slet
  2. Tillykke med din søster :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! Jeg er helt misundelig på hende, ha :D

      Slet
    2. Også mig. Ville så godt have prøvet at være student i Danmark :D

      Slet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)