onsdag den 7. maj 2014
Dansk sommer-jakke
Man kan muligvis mene, det er en smule uden for sæson, når man i april klikker KØB til uldfrakke, der bliver leveret i maj. Men så er det jo heldigt, at man bor i Danmark. Det var faktisk i helt uskyldigt ærinde, at jeg gennemtrawlede Asos efter en lyseblå jakke til min søster - indtil jeg faldt over ovenstående vidunder i den helt perfekte grønne farve, som jeg så ivrigt hamstrer alt i (er pt. oppe på flere par sko, kjoler, skjorter, bukser, cardigans og nu også en jakke. Det ér bare ren kærlighed). Der var ikke noget at gøre, sat ned fra 70£ til 42£ - åbenbart ér foråret alligevel en god tid at indkøbe uldvarer i.
Jeg har allerede haft den på mange gange, endda helt uden at svede for skønheden. Mange tak til det danske klima for betænksomheden. Til gengæld har jeg fået tilnavnet 'Dværgen', når jeg cykler med den - den ellers så pæne a-form sluger helt mine ben og giver illusionen af en ikke specielt flatterende højde, og lader mig slå knæene imod hvad end der måtte ligge i lommerne, ha. Det skal dog ikke skille os ad - vi er et helt igennem lykkeligt match alligevel!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg følger ivrigt med på bloggen :-)
SvarSletJeg er selv stifter af en nytænkende yogablog, som måske ville være noget for dig? www.cathrineyoga.dk
Kh Cathrine Koefoed :-)
Tak, det er jeg glad for :) Og jeg kigger forbi :)
SletDen er bare såååå fin! Og du ser så godt ud i den :-)
SvarSlet//N.K.L
www.nkl-fashion.dk
Jaaaah :D Jeg er glad for, at du er enig ;) Og tak! :)
Slet