Der er blevet efterspurgt en guide til den meget pæne 2 minutters frisure, så den skal I da ikke snydes for. Det er sådan en frisure, der tager ingen tid at lave, er meget let at sætte
(selv jeg kan finde ud af det!), og så ser den ret pæn ud. Meget, endda.
I sin tid fandt jeg guiden hos
Natascha Maja, men har lavet lidt justeringer.
Nok snak, nu til guiden. Du skal bruge:
En børste, en hovedelastik og (mindst) to hårnåle.
Elastikken skal hverken være for løs eller stram. Er den for løs, glider frisuren let ud, og hvis den er for stram, kryber elastikken opad og giver en anden frisure end vi her håber på.
Først reder du håret og sætter din skilning, hvor du vil have den.
Herefter sættes elastikken rundt om hovedet, oven på alt håret.
Så tager man pandehåret fra.
Der hives ud i elastikken, og pandehåret puttes ned under. Så sidder både det, elastikken og frisuren nemlig bedre fast. For lige at sikre det helt, sætter jeg her en hårnål i elastikken lige bag ved øret på begge sider.
Og så fik jeg et hår i munden, ha ha. Efter at have afhjulpet det store problem, var jeg klar til at gå videre til det, det egentlig handler om: Rulningen! :
Man tager håret og ruller det ind i/putter det under elastikken. Man propper det bare ind, så stramt/løst som man nu vil have det, og retter indtil det sidder, som man vil have det.
Og voila!
Jeg håber, I kunne bruge guiden, og at jeg har fået det forklaret godt nok, hæ. Skriv endelig, hvis der er nogle spørgsmål.