Frisk Mint og det der Gellack

Hallåååå, det er forår! Der er solskin og lange, lyse eftermiddage, og nu er der også mintgrønt på mine negle. Endelig, endelig, endelig fik jeg fat i Depends mintgrønne gellack - sidste års Mint Green er på mystisk vis blevet erstattet af årets Fresh Mint, selvom Google fortæller mig, at de er identiske. Men så længe det betyder, at mintgrønne gelnegle ikke er udgåede, tilgiver jeg alt.

Og hvad er der med det der Gellack? Ikke andet, end at det er fuldstændig genialt! Jeg skrev om det for nogle måneder siden her (sådan noget opfølgning skal jo ikke komme for hurtigt, vel?), og det ér bare skønt. Efter grundig testning har jeg erfaret, at det ikke holder 2-3 uger. Til gengæld er det rætti' pænt i én uge, og man kan sagtens holde det kørende i en uge mere, hvis man ikke er håndmodel. Specielt fordi det ikke skaller (oppefra, i det mindste), og man sagtens kan klippe neglene mens lakken er på, så udgroninger ikke er et problem. Den helt store fordel er dog, at når lakken først er lagt og lys-hærdet, er det knastørt og hårdt. Helt hårdt! Og dét kan en klodset type som mig allerbedst lide. Gellack ♥

Flyttefund

Når man får sin søster til at hjælpe med nedpakningen...

Det er snart ved at være to måneder siden, jeg rykkede teltpælene op fra pigeværelset ved mine forældre og over i det her vilde antal kvadratmeter, vi nu har at boltre os på. Ikke at der er for meget plads med de vilde mængder af ting, jeg har fået samlet sammen indtil nu - det er jo helt sindsygt, hvad jeg har anskaffet mig (og beholdt...) af diverse ting og tøj. Specielt tøj... Med et 7-9-13 foran tør jeg dog godt sige, at vi vist snart er ved at være på plads. De fleste læs fra de fem steder, vi havde fordelt vores ting på, er ved at være hjemme og pakket ud. Og selv spisebordet er blevet fundet! Det er helt vildt. Med udpakningen følger også glædelige gensyn:


De små kylle-rylle-hopsere! Nuirj, hvor er de bare stadig søde, og HURRA for at min bedre halvdel ikke proppede dem tilbage i flyttekassen, da han fik dem gravet frem.

Og æh, en elefanthue? Til trænge tider måske og et hurtigt 'lån'? Host.

Ja og øh, hvornår blev den pakket ned?!

Men også souveniren over dem alle, nummerpladen fra vores søde, lille Atlanta-Beetle! Jeg havde helt glemt, at jeg havde den, så det gjorde bestemt ikke fundet værre.

Jeg startede med at rejse fra alle mine rare ting i januar 2011, hvorefter jeg kun returnerede den sommer for at pakke hele molevitten ned til opmagasinering. Bah. Og selv da vi kom hjem sommeren efter, 2013, var det ikke tid til gensyn. Jeg tror i hvert fald ikke, det havde gjort mig særlig populær ved mine forældre, hvis jeg havde spredt resultaterne af mine maniske samlertendenser ud over hele deres hus, ha. Men nu! NU er de fleste flyttekasser ordnet (...og hurra for mørkekammer. Fantastisk opbevaringssted til alt det der, der ikke skal ud, men heller ikke op), og endnu engang har jeg et sted, hvor al min materialistiske kærlighed kan stå i fuldt flor. Aah.

En ræv i ærmet. Og på flasken.

Uirj, det er ved at være lang tid siden, der har været lidt ræv her på bloggen, hvad? Det kan vi ikke have. På den anden side kan man selvfølgelig også tage det som et (sundt?) tegn på, at tidligere tiders samlermani ikke er flyttet med ind i voksenlivet(/ungdomslivet), og at jeg har lært at begrænse mig. Som om, ha. Asos formår dog altid at blødgøre min i forvejen slatne rygrad med de rabatkoder, man konstant får smidt i nakken. 20% var i hvert fald nok til at overbevise mig om, at madkassen måtte have sin makker hjem, termoflasken. Sjældent har man set et sødere sæt, og det kommer helt sikkert til at give point, uanset hvor det luftes (...måske mest i en børnehave, men pyt. Vi skal ikke hænge os i detaljer!). Sweatshirten kunne jeg ikke leve uden, mente min søster - seriøst, det var lige før, at jeg fik trusselsbreve fra hende, indtil jeg fik trykket 'køb', ha. Jeg prøvede ellers at holde rævebestanden lidt nede, men hvad kan man gøre: Til under 150 kr. måtte jeg give hende ret. Pæn farve, pæne ræve og helt perfekt at tulle rundt i ♥

Find sweatshirten med ræve på her, termoflasken med ræven Rusty her, og den matchende madkasse her.

På sidste vers

I dag tabte jeg min mobil. Igen. Andre gange har det rent faktisk fikset de løse forbindelser, og gjort den mere kampdygtig. I dag blev den i stedet til en tidsmaskine, der sendte mig 14 år tillbage. Og ikke med bedre forbindelse, tsk. Jeg burde virkelig få købt mig en ny, men det kræver jo, at jeg får besluttet mig for, hvad jeg vil have. Og smider nogle penge efter projektet. Gisp.

Men hey, ved I hvilken dag, det er i dag? Nogen vil nok, skingert af begejstring, udbryde 'FREDAG!', men når man er ledig, betyder weekenden ikke helt så meget (udover at telefontiden ved min a-kasse fredag lukker kl. 13. Pænt typisk når man får ringet 13.03...) - næh, i stedet er det dagen, hvor Kvickly har billigt bland-selv-slik. Wuhuu! Det bliver man jo nødt til at støtte, når man kun bor 600 meter derfra:

Og farvekoordineret og det hele, ha. Nydes bedst sådan her:

 I selskab med Glee - pænt vanedannende. Begge dele. God fredag aften og weekend til jer!

Brokade

 Brokadejakke: Genbrug. Skjorte: Shana. Bukser: Vero Moda. Ål i knæene: Vero Moda... Sko: Deichmann.

En af mine helt store genbrugslaster er små jakker. Sammen med hvide skjorter og ting i silke er det det, jeg har slæbt flest med hjem af fra diverse genbrugsbutikker. Når de så oven i købet skinner lidt, er der ikke noget at gøre. Og specielt ikke, når de koster 15 kr. som ovenstående, ha. Jeg erhvervede mig den for nogle år siden (2010? 2011?), men på grund af den lidt upraktiske form og diverse rejser inkluderende nedpakning af 90% af mit tøj, har den ikke været på så ofte. Synd! Men for nogle uger siden røg den på igen, og blev derved reddet fra at blive sendt videre i systemet. Den har vist sig berettiget til sin plads på bøjlestangen - sammen med alle de andre små jakker og skjorterne, ha.

Mumikup

Der er kun én ting, der er bedre end en Mumikop, og det er et Mumikup. Høhøhø. Og det var netop hvad jeg lavede forleden på DBA. De her fire dukkede pludselig op til en meget pæn pris - og da family-kruset er udgået, og Mumi på isen også havde undsluppet min samling indtil da, var der ikke noget at gøre. Nuirj, familie-kruset er simpelthen SÅ fint, jeg elsker at hele Mumifamilien er på. Og at det nu er mit, ha.

Men hå hå, det største Mumikup må alligevel næsten være dette:

Hviiiiiin! Nogen husker måske mit første ekstatiske indlæg om Mumi Jubilæumskrusene. Med udover at være helt enormt søde, var det desværre ikke den 'sjældne' slags - hvert sjette krus er udstyret med et par briller indvendigt, men altså ikke dem jeg modtog. Jeg overvejede lidt at sælge min højre nyre for at erhverve mig et på Ebay, men det ville min økonomiske sans alligevel ikke tillade. Og hurra for det - for lige pludselig stod de her tre og ventede på mig i den lokale Inspiration! Hvor heldig har man lige lov til at være?! Jeg skyndte mig i hvert fald at nuppe dem, og hjembragte glad mit bytte. WUHUUUU!

RALLEEEEE

 Man var ikke i tvivl om, at det var en Rasmus Seebach-koncert ;)

 To gange Seebach - Rasmus + Nikolai.

I går var en af de aftener, der skriver sig ind på listen over dem, der bliver husket længe. Rasmus'en over dem alle, Seebach, gæstede Sønderborg, og jeg havde selvfølgelig solgt min højre nyre og købt billetter, inden de blev udsolgte i oktober(!). Og det var ALLE pengene værd! Min sidste koncert med ham var på en udendørsscene i 2012, men det nye show er en hel del mere imponerende - på trods af, at det her blev holdt i en håndboldhal, og alt fyrværkeriet ikke måtte affyres. Men pyt, vi havde stadig hjertekonfettien. Og Ralle.
Og hallooooo, gæt lige aftenens absolutte højdepunkt?! Det første billede afslører det nok, ha - sjældent har man set mig gladere og mere ekstatisk end i gyden bag Buddy Holly i Sønderborg, hvor Evapigen og jeg stalkede os hen til at finde ham, efter at han havde forladt selvsamme Buddy Holly gennem en bagdør. Men så let narrer man jo ikke os, vel? Hæhæhæ. Mega rar type. WUHUUUUUUUUUUU!!!

Klip klip

Nå, men så fik jeg endelig taget mig sammen til at få trimmet den der høstak, der har indtaget mit hoved. Sidst den var i nærkontakt med en saks var i juni, så det var efterhånden pænt slidt, tuslede konstant, og sad fast i alt på grund af længden. For slet ikke at snakke om, hvilke evigheder det tager at vaske og tørre det. Så der skulle ligesom ske noget. Men der skulle heller ikke ske alt for meget - det skulle stadig gerne kunne sættes lidt op og væk fra mit ansigt. Og nu er der i hvert fald sket lidt - om jeg er glad for det, ved jeg ikke helt endnu (som sidste billede så diskret afslører, ha). Vi satser på, at det bare skal falde lidt på plads, og at jeg bare lige skal lære det at kende, ikke? De slidte spidser kom i hvert fald af!

Et sølvoutfit #2

 Jakke og øreringe: Gina Tricot. Skjorte: H&M. Nederdel: Topshop. Sko: Savannah, Eva

Til første omgang af 125-års-jubilæum-bestående-af-sølvbryllup-og-halvtreds-års havde jeg iført mig en sindsyg pæn og elegant perlekjole, hvis jeg selv skal sige det. Det gør jeg gerne, og det gjorde flere af jer også, ha. Til anden omgang i lørdags havde jeg dog valgt et lidt mere afslappet outfit, hovedsageligt bestående af min søsters ting. Til gengæld havde hun en af mine kjoler på. Skoene havde jeg også kun på, da vi 8.15-30 var i Netto og Lagkagehuset for at hamstre Cocio, rundstykker og kagemænd - man skal jo heller ikke overdrive med det der påklædning.

Ren velgørenhed

Indrømmet, jeg har nok et lidt for tæt forhold til genbrugsbutikker. Jeg skal altid liiiige ind at se, om der er noget uundværligt at tilføje til min ellers pænt indholdsrige garderobe. Ellers er der jo ikke at smide ud af, når man holder oprydningsrunder, vel? Nå, men arbejdet i Åbenrå gav gode muligheder for at udforske nye græsgange - at to af genbrugsbutikkerne lå inden for gåafstand, i frokostpausen endda, gjorde det endnu bedre(/farligere?). Den ene gang kom ovenstående ting med hjem - lille jakke fra H&M til 25,- og en sort skuldertaske til en tyver. Og hvis man er i tvivl, om man nu virkelig har brug for endnu en lille jakke og endnu en lille taske (selvfølgelig, jo!), så er der altid ét argument, der virker - det går til et godt formål. Hurra for genbrug!

Mens vi venter

 
Ingen ved rigtigt, hvor på Als vores spisebord har gemt sig (du HAR vundet, kom nu bare frem! Eller giv lyd. Bare en lille lyd. Be' om?). Siden indflytningen har vi brugt min svigerindes bord, men nu skal hun selv bruge det igen. Utroligt, hvad? Som erstatning har vi lånt den her dims - altså, den har godt nok fire ben og en vis form for bordplade, men derudover er det godt nok lidt op ad bakke, ha. Jeg forudser en del måltider indtaget i sofaen. Og så skal vi på seriøs jagt - hulubulu, spisebord, hvor er du henne?!

Sølvbryllupsfødselarpar

I dag, hvor min mor rundede et skarpt (rundt?) hjørne, gik vi i gang med anden runde af den store fejringsrunde, der inkluderer de to 50 års-fødselsdage og et lille sølvbryllup. Og på grund af den tidsmæssige placering, også en 13,5 skudårs-fødselsdag, min rare onkel - selvom han først har fødselsdag om 2 år og en uges tid, ha. Der var vilde mængder af god mad, pæne kager, hygge og gode, gode gaver - f.eks. de sølvhoptimister, os onde unge gav. Ret passende, hvis vi selv skulle sige det (specielt fordi de også havde ønsket sig dem, ha).

I morgen svinger jeg forbi til rester - lige nu kan jeg godt nok ikke forestille mig at have lyst til mad igen, men det kommer nok, når det først står der. I hvert fald, hvis jeg ikke spiser alle de kagerester, jeg fik med hjem inden, ha.

I dagens anledning var jeg selvfølgelig iført sølv igen - outfitindlæg følger!

Sidste arbejdsdag

Marcussen & Søn, Orgelbyggeri A/S - en af de pæneste arbejdspladser i Åbenrå.

Wow - så gik der lige fire uger. Lagde I mærke til det? Det kan selvfølgelig godt være den træthedsbobbel, jeg har befundet mig i, der har sløret min tidsopfattelse lidt, men alligevel. Fire uger?! Ret trist at sætte sig ind i bussen for sidste gang - altså, ikke at jeg kommer til at savne busturen, men den rare arbejdsplads. Og løn, ha. Det bliver spændende at se, hvad fremtiden bringer, men lad os alle krydse fingre og håbe på det bedste, hvad? Tak.