6 års jubilæum ❤

Okay ved ikke helt om jeg er 15 her, men ikke så gammel i hvert fald. Og med Arto ;)

Den 19. september 2005 var jeg 15 år og lige startet på det lokale apotek. Min mor var startet 19 dage tidligere og var så sød at nuppe en plads til mig også (ikke at vi lavede det samme, bare rolig). I dag er jeg 21 og har arbejdet samme sted i 6 år. Det er godt nok vildt at tænke på. Heldigvis har mine arbejdsopgaver udviklet sig gennem årene, men de rare mennesker er der stadig. Så der var ingen tvivl om, at dagen skulle fejres med kage, og helst en speciel en af slagsen. Så jeg gik med stor iver i køkkenet for at frembringe de søde Cookie Monster-muffins:

Men æhm, de blev ikke helt så pæne som sidst. Det var en kombination af dårlige forme og uegnet dej. Men nede på apoteket var de nu begejstrede nok alligevel, de blev spist ;) Og så vil jeg camouflere mit lettere mislykkede forsøg ved at fremhæve mine kunstneriske evner:

Et stks. vred muffin. Grrr!

En dråbeformet muffin. Den minder faktisk om en bamse min søster og jeg engang havde, hæ.

Og æh, en muffin med et lukket øje? Hmm. Nå, heldigvis er det jo ikke det ydre, der tæller ;) Der er opskrift her, hvis nogen er interesserede. Den kageblanding jeg brugte der, var i hvert fald meget mere vellykket end det jeg fik bikset sammen her.

Men jeg ville ikke nøjes med at give på denne store dag, så jeg smuttede videre ned i byen for at købe mig selv en gave:

I Føtex-reklamen havde jeg udset mig de her støvler i ægte skind til 130 kr.(!), som skulle hjem til mig at bo. Problemet var bare, at Føtex havde fået noget nær ingen par, så da jeg var dernede omkring 14.20 var der kun tre par af den bagerste model tilbage -_- De må da skrive i reklamen, at det er et begrænset parti, altså.

Nå, men jeg er jo ikke typen, der render tomhændet væk, så i stedet fandt jeg et fint og STORT tørklæde. Det har en rigtig fin farve, er blødt og rart og var sat ned til en tier fra 100,- af. Ja tak, sagde jeg, og så blev jeg alligevel ikke snydt for gave.

Nu må jeg hellere komme videre til lektierne, for de er desværre ligeglade med, at jeg har jubilæum. Heldigvis kan jeg jo nyde en lille muffin til, det gør det en del hyggeligere.