mandag den 5. september 2011

Gardens loppemarked

I lørdags var der stort loppemarked her i nærheden, så det skulle mig og Natasia da i hvert fald ikke gå glip af. Det startede 8.30, og enhver ved jo at de gode ting ryger først, så vi cyklede afsted 8.00. Det er altså tidligt på en lørdag, suk.


 Da vi ankom efter en lang og opslidende cykeltur (den der Dybbøl Banke trækker altså tænder ud), skyndte vi os at få en god plads i den voksende kø af morgenfriske loppejægere.


Endelig blev klokken halv 9, og vi blev lukket ind i en mørk og fugtig lagerhal. Suk. Der var såmænd mange fine møbler, men tøj-delen, som jeg primært var interesseret i, var meget skuffende. Gammelt og slidt tøj til overpris, som man iøvrigt ikke rigtig kunne komme til. Næh, giv mig i stedet mine sædvanlige genbrugsbutikker, tak ;)


Det her skrivebord var dog meget sødt, hvem der bare havde plads (og indretningsstil) til det. Og rengøringsdame.


Det sjoveste var dog, at man kunne købe præcis de samme spisebordsstole, som jeg har herhjemme. Men da vi i forvejen har 3 stående i kælderen og min kæreste nægter at sidde i dem, var det nok ikke den bedste investering. Æv.


Helt spildt var turen dog ikke, jeg fik nuppet denne lille, fine løve figur, der er en lille kopi af en dem, vi har på arbejdet. 10 kr., ja tak.

Loppemarkedet afholdes på Dybbøl Bygade 4, og næste gang er den 5. november, hvis nogen skulle være interesserede i gamle møbler og andet bras godt.

9 kommentarer:

  1. Jeg er bare helt vild med det skrivebord! Men ligesom dig, mangler jeg pladsen til det.

    SvarSlet
  2. Super fin blog du har!
    - Jeg er fast læser nu (:
    Tjek min ud, håber du vil følge mig?
    simone-bp.blogspot.com

    - Simone xx

    SvarSlet
  3. Heh, nægter din kæreste at sidde i dine stole? Så skulle I måske overveje nogle andre? ;)

    Skrivebordet er ret så fint, men ville heller ikke passe ind hos os :/

    SvarSlet
  4. Frøken Lyngsø: Det er dejligt at høre, at det har andre fans (: Det fangede mig lige med det samme, så fint (:

    Simone: Mange tak, det er jeg rigtig glad for (: Jeg kigger forbi (:

    Stine: Ha ha, jeg kan godt selv høre, at det ikke lyder helt godt ;) Men de fine, grønne stole med armlæn fik vi af mine bedsteforældre, og jeg synes de er så dejlige. Ja altså bortset fra, når man får lammet albuen (det kender du jo alt til, kan jeg læse). Så derfor er der kun én oppe, som jeg sidder på, og min kæreste sidder på nogle ikke-så-høje klapstole. Det må han selv om. Og ja, man kunne jo selvfølgelig købe et sæt matchende og perfekte stole, men det går egentlig fint nok nu ;) Hilsen den nærige, der elsker sin egen stol ;)

    SvarSlet
  5. Av, det er fedt det chatol - havde jeg muligheden og pladsen, var det kommet med hjem!

    - Anne

    SvarSlet
  6. Anne: Jeg siger præcis det samme (:

    SvarSlet
  7. aww should have gone ther might find some good stuff!

    SvarSlet
  8. Havemøbler: You have the chance again the 5th of November ;)

    SvarSlet
  9. Stine K.A. : thanks for the reply i had some colleague shop there for me :)

    SvarSlet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)