Normalt er der lidt kage, når folk på kontoret har fødselsdag, men da min jo var i lørdags, havde jeg ikke forventet noget. I dag kunne jeg dog godt se, at Merete havde en kage med, men jeg troede bare, det var en dansk én, hun havde lovet at bage til de andre. Stor var overraskelsen derfor, da jeg ved tre-tiden blev hentet ud fra DACC's kontor til dansk fødselsdagssang
(6 danskere + vores amerikanske sprogblomst Nathan), flag og kage med 22 lys - dét var gennemført! Så jeg blev lidt overvældet, ret glad og meget rød i hovedet:
På den anden side af bordet står der 9 mennesker, jeg var altså ikke helt alene om min fejring. Og det er en lækker, lækker drømmekage der gemmer sig under det vilde flammehav og grynede billede.
Nu vi er ved de skønne billeder, så lad os da lige tage et til:
Puuuuust! Og jeg har tre kærester, hvis nogen skulle være nysgerrige om resultatet ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)