søndag den 13. maj 2012

Ikke igeeeen

Hver.eneste.morgen i nogle måneder nu, har jeg startet dagen med havregryn med mælk og æblestykker. Det er som sådan ret lækkert, og nogle gange glæder jeg mig sågar til det, når jeg lægger mig til at sove. Men på det seneste har det godt nok hængt mig langt ud af halsen, også selvom jeg har prøvet med varianten havregrød med æblestykker. Og lidt mandelsmør på. Men det er sådan lidt kartoffel-kartoffel. Problemet er, at jeg ikke rigtig kan finde nogen mættende alternativer. Groft brød hænger ikke på træerne herovre, og rugbrødet er for dyrt at spise både morgen og middag (plus at det ikke bager sig selv, æv). Men her i weekenden har jeg dog fundet et lille alternativ:


Ih, pandekager ^-^ De er næsten sunde og nærende, okay, nærende i hvert fald. Der er havregryn i, det har jeg alligevel ikke sluppet.


Uhm. Og så kan man jo smøre lidt Nutella på, hvis man har lyst til det.

Opskriften er på ½ dl havregryn, ½ dl mel, 1 æg, 2 dl mælk, ½ tsk salt og 1 tsk vanillesukker. Miks og på panden med smør, og så giver det den portion, der ses på billedet, 21/3 mellemtyk pandekage. Mums.

2 kommentarer:

  1. Jeg kender desværre også til manglen på groft brød - i hvert fald på noget, der ikke er røvmange konserveringsmidler i ("rugbrød" hernede kan holde sig i 5-7 uger). Min løsning er blevet wasa-knækbrød - og så self havregryn i alle afskygninger. Til en anden gang, så smager en rest havregrød også supergodt som "klatkager" :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er hårdt at være udlandsdansker! Vores købe-rugbrød kan holde til marts 2013, og det koster omkring 20 kr. for 500 tørre gram... Det fra Ikea koster omkring 27 kr., skal selv bages og ryger lynhurtigt. Æv.
      Åh ja, knækbrød, det havde jeg helt glemt! Godt bud :) Vores lokale Target har det dog ikke for tiden, og det koster 20 kr pakken i Publix. Suuuk altså.
      Og det må jeg prøve :D

      Slet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)