onsdag den 18. december 2013

Jagtreportage

I dag var den store dag oprunden; dagen, der skulle afgøre, om det kunne blive jul eller ej; dagen, hvor vi skulle hugge årets juletræ. Lykkedes det så? Læs videre og find ud af det:


Missionen startede med lidt kørsel rundt på Als - det er tilsyneladende ikke alle juletræssteder, der lader en fælde selv til hverdag. Tsk. Katryd 10, Augustenborg(/Fynshav) blev dog svaret på vores bønner, så før eftermiddagen var omme, gik jagten på det helt rigtige træ ind.

Der var bare lidt mudret - hurra for gummirøjsere! (Kan man forresten sætte en cykelslange-lap på sådan et par basser? Det er et par hundedyre Hunter Regent, men der er altså kommet et hul i. Bah)

 Der skues ud over udvalget. Hende den lille har tilsyneladende spottet et muligt offer.

Med hvad betyder det, når familiens overhoved har fundet en anden mulighed? Der bliver adræt forsøgt at undgå alt for store mængder af mudder. Desværre nægtede hun at glide i det - det kunne ellers have givet en rætti' sjov gif til glæde for alle os andre.

Ja og nogen havde sneget sig med på turen, ahæm.

'Halloooo, se hvor fint, jeg blender ind! Jeg er et juletræ!'

Og haps! Et pragteksemplar, der hverken er for stort eller for bredt til vores lille stue, blev nedlagt.

Men hvordan får man sådan et med hjem i en Toyota Auris? De sidste mange år er juletræshjembringelsen sket i vores gamle stationcar (den søde lille bil! Snøft), så det var lidt spændende i år. Men træet kunne rent faktisk være der! Succes! Juletræsrullepølse, hæhæhæ.

At bilen så blev en smule (host) beskidt, det er så en anden side af sagen. Ahæm.


Men byttet blev hjembragt, og NU kan det godt blive jul! Selvom træet først kommer op på mandag - manglen på plads i vores stue gør, at det er mest praktisk, men IH, hvor vi glæder os! Jul lige om lidt - hep, hep, hep!

8 kommentarer:

  1. Ih, hvor hyggeligt! Mine forældre har allerede fundet juletræ, og jeg tvivler på at det var fæld selv. Tror mere de lige kørte en tur rundt om Svenstrup og fandt det første og (forhåbentlig) det bedste ;) Haha. Og hallo, god ide med en cykellap på gummistøvlerne! Jeg har nogle gummistøvler fra CeLaVi, men de er desværre revnet, og jeg kan selvfølgelig ikke finde kvitteringen! ØV!

    SvarSlet
    Svar
    1. Meget! Ha ha, jeg er sikker på, at de også fandt et rætti' godt træ - uden at mudre hverken sig selv eller bilen til ;)
      Tak! Jeg håber også, du kan redde dine gummirøjsere. Sådan nogle revnede gummistøvler og manglende kvitteringer er bare trælse.

      Slet
  2. Hvor er du sød og morderisk!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha, tak :D Den kombination har jeg alligevel ikke hørt før ;)

      Slet
  3. Jeg har engang prøvet at lappe et par gummisko i sålen (altså udefra, sådan nedenunder hvis du forstår) og det virkede ret optimalt og vandtæt indtil jeg havde fået slidt cykel-lappen ned igen, så jeg tror da også at den ville kunne virke på dine gummistøvler :)

    Hvor har du den søde, søde sweater fra? :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Super, tak for erfaringsdeling! Det må jeg bare have gjort så - altså, når gummistøvlerne lige er blevet gjort rene ;)

      Sweateren er fra Primark, købt i Barcelona sidste år :)

      Slet
  4. Juletræet er bare noget af det bedste ved jul. Min jul er så anderledes i år, alle mine traditioner er bare slet ikke sket, øv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh, øv. Jeg håber, du får en god jul alligevel!

      Slet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)