mandag den 16. december 2013

Julekagebagefamiliehygge

En af de årligt tilbagevendende traditioner er brunkagebagningen. Der skal udstikkes figurer til den helt store guldmedalje, og når det går vildt for sig, får de også glasur på - så avancerede var vi dog ikke i år. Nedskæringer, I ved. Vi har tidligere snydt og brugt en færdigrullet dej, men efter at det hele smeltede sammen til mere eller mindre én stor brunkageklat i ovnen, droppede vi dét, ha. I stedet snød vi kun lidt i år, og havde indkøbt brunkagekrydderi fra ham der Dr. Oetker. Så er der ikke flere eksotiske krydderier end allerhøjest nødvendigt, der behøver dø en stille død i skabet. Rimelig smart.

Isbjørnene på billedet er forresten også en nyerhvervelse - lige siden jeg så nogen lignende i vores Det Gamle Apotek-pop-up-store, har jeg kredset om dem, som katten om den varme grød. Åh, så søde! Men til 49 kr. stykket og min i forvejen bugnende julesamling, fik de lov at stå. Suk. Indtil Kvicklys identiske udgaver blev sat ned til 15 kr. stykket - HAAAAPS, sagde det, og nu er alle glade igen. Specielt mig.

Nå, væk fra pelsdyrene og tilbage til brunkagelavningen:





Det var min søsters og mit projekt, og det var ren hygge, som specielt det første billede viser ;) Ej, vi opførte os begge pænt, og ingen kom til skade ♥ (selvom nogen i selskabet kørte ret død på udstikningen, efter at have plaget om at lave den STORE portion. Tsk tsk.)

Når man først har indkøbt brunkagekrydderiet, er opskriften meget simpel:

Ordentlig portion nemme brunkager med kun lidt snyd
1,25 tsk potaske
½ dl vand
250 g smør (vi brugte kun 200g)
200 g sirup
200 g sukker
50 g hakkede mandler
Ingen sukat eller appelsinskaller
1 pose brunkagekrydderi
500 g mel (vi brugte MEGET mere)

Smør, sukker og sirup koges op, og potasken, opløst i vandet, blandes i. Det køler af, til det kun er lunt, og resten af ingredienserne røres i. Herefter burde det hvile i et døgn(!), men vi proppede det en time i fryseren, og så var det klar til udstikning. Efter vilde udrulninger, masser af mel og udvælgelse af de helt rigtige udstiksfigurer (ingen ræve desværre), fik de cirka 8 minutter ved 200 graders varmluft  i ovnen. Voila! Vi fik 3,5 plader med brunkager - vi talte ikke, om det nu svarede til de 100-120 stk. opskriften lovede, men der er i hvert fald rigeligt nu, ha.

4 kommentarer:

  1. Jeg snød også i sidste uge med brunkagerne og fik Dr. Oetker til at hjælpe mig ;) Haha. Lavede kun en halv portion, og det blev til 108 brunkager! Voldsomt, tænkte jeg, men de smager så godt, at de faktisk er væk nu :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Altså, det er jo næsten ikke snyd, det er jo ikke sådan en 'tilsæt-bare-vand'-pakke ;) Og wow, det var godt nok mange brunkager, men ikke for mange, kan jeg høre. Ha ;)

      Slet
  2. Haha jeg ELSKER det første billede! Håber sådan, at vi kan nå at lave brunkager hjemme hos min mor, når jeg tager hjem i weekenden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha, tak tak - ren familiehygge ;)
      Åh, det ville være dejligt - jeg krydser fingre for det, men mon ikke I får julehygget på anden vis ellers? :D

      Slet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)