lørdag den 28. december 2013

Nyt computersleeve - med indhold!

Se min nye baby - klæder den mig ikke bare godt? :D Efter 3,5 år med min gamle Msi-computer (med tryk på gamle - skidtet virker jo ikke mere! Med mindre man er ligeglad med detaljer som hurtighed og  hvorvidt tastaturet virker ordentligt, altså. Blandt andet) var det på tide med en ny model. Jeg satte min far og bedre halvdel på sagen, og efter at have lyttet til alle mine krav, omsatte de dem til tekniske specifikationer og fandt to kandidater til mig: Sony Vaio Pro og MacBook Air MD760. Som billedet så diskret afslører faldt valget på MacBook'en - cirka det dobbelte batterilevetid og en pludselig nedsættelse af Mac'en afgjorde valget. Det er en sød, lille 13,3" med en hurtig processor, og jeg håber på, at vi bliver rætti' gode venner. Pt. har jeg lagt den under træet, og håber lidt på, at den sådan ordner sig selv, så jeg ikke skal sætte mig ind i alt det nye. Ahæm. 
Jeg fangede den online på Elgiganten til 6899 kr., hvilket man stadig kan købe den til i enkelte af deres butikker. Se listen her


Nå, men ny computer = nyt computersleeve! Min nye basse kan godt presses ned i mit gamle etui, men jeg er nok blevet smule træt af de farverige blomster efter 3,5 år... Desuden har en MacBook lidt højere krav, hvad? Ha ha. Jeg ville i hvert fald gerne bruge mine egne billeder til et nyt etui, så jeg Google'de det. Det første sted jeg fandt, tog 450 kr.(!) for det. Gisp. Men så fandt jeg Printer's Studio. Normalprisen er på kun ca. 112 kr. inkl. fragt - og med en rabatkode på 10$(!) fik jeg for omkring 60 kr. et pænt og personligt computeretui. Ja tak.
Og åh, hvor er det bare blevet pænt! Jeg har udvalgt nogle af mine aller-mest-yndlings-billeder - verdens mest nuttede røde panda fra Atlanta Zoo, min søster og mig som små, tåge over Sønderborg, vandren i Espot, Barcelona-sneglen og meget mere. Jeg glææææder mig, til det kommer frem!

Lav dit eget hjemmedesignede etui her - koden 18SPA giver 10$ rabat på ordrer over 10$ indtil 31. december. Porto cirka 5,79$. Jeg kan ikke sige noget om (print)kvaliteten endnu, men jeg ville lige tippe mens rabatkoden stadig gælder. Det var forresten meget simpelt. Jeg havde lavet mine collager på forhånd i forholdet 1:0,7 i Picmonkey, og så var det bare at sætte billederne ind på for- og bagside. Det sværeste var faktisk at udvælge billederne, ha. God fornøjelse, hvis I kaster jer ud i det!

11 kommentarer:

  1. Åh den bliver du glad for, selvom det nok lige kommer til at kræve lidt tilvænning!

    Bare hold drikkevarer langt væk :p Jeg lever stadig med et eksternt tastatur :p

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, til begge dele ;) Jeg er lidt spændt på det der tilvænning, men jeg har været vant til at bruge Thomas's Mac tidligere til lidt småting, og så er jeg omgivet af personer, der kan hjælpe mig - så det skal nok gå, og SÅ bliver mig og Mac bare så gode venner ;)

      Og ja, det har jeg jo erfaret er en god ide :p Godt resten af din computer i det mindste stadig lever!

      Slet
  2. HEY! Velkommen til Mac familien :) Den skal du nok blive glad for, og mega sejt sleeve! Er godt nok rigtig glad for mit pelsede, men måske det skal suppleres?

    /K

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! Og det håber jeg også, når jeg lige får samlet mod til mig og går i gang med den, ha. Og tak! Dit pelsede sleeve er også meeeegasejt - det er i hvert fald lige før, at mit billede-sleeve skal suppleres af sådan et ;)

      Slet
  3. Tillykke med din nye computer! :) At skifte til min Mac Book frem for en typisk bærbar PC er den bedste beslutning jeg nogensinde tog.
    Fed idé med computersleeve, det må undersøges nærmere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! :) Åh, det er jeg glad for, at du siger. Jeg er lidt nervøs for overgangen, men jeg er også sikker på, at jeg bliver rigtig glad for den - man hører jo ikke andet, og helt teknisk inkompetent er jeg ikke, så mon ikke, jeg nok skal finde ud af det ;)

      Slet
  4. Du bliver så glad for din Mac ;) bedste computer!

    SvarSlet
    Svar
    1. TAK fordi du også bekræfter mig i, at jeg har taget et godt valg ;) Jeg er lidt nervøs for at skulle i gang med den, men det skal nok gå, og så bliver mig og Mac de bedste venner i verden! ;)

      Slet
  5. Ej hvor er det fedt med egne billeder på sit computer sleeve! Jeg har virkelig ledt og ledt efter et pænt etui til julegave til min søster, og fordi hendes computer har nogle lidt mærkelige mål, var det virkelig en kamp. Men det lykkedes mig, og jeg fandt det fineste ugle-sleeve på Amazon, og hun elskede det!! (http://www.amazon.co.uk/exec/obidos/ASIN/B00FAPE6RI/ref=ox_ya_os_product)

    SvarSlet
    Svar
    1. Meget! Næsten lige så fedt som alle jeres magneter - de er altså også virkelig fine ;)
      Det var da en træls computer, men en absolut ikke-træls løsning du fandt :D Virkelig sødt med den ugle!

      Slet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)