torsdag den 10. marts 2011

Nu på Disney Channel


Og så er det man tænker, om man er miljøskadet eller om de blodklatter er placeret lidt uheldigt? For de minder da vist i mistænkelig grad om et logo for en vis børnekanal. Jeps, så er der underholding for hele familien søndag aften. God fornøjelse med at få ungerne (og mig...) til at sove bagefter ;)

onsdag den 9. marts 2011

Egerntastisk!


HAPS, så kom min søde, søde egernsweater endelig hjem :D Den er bare så fin med pelsdetaljen på halen. Desværre er modellen lidt kort i det, men hvor der er vilje, er der en vej (: Så jeg skal have gravet mine højtalede ting frem, sweateren skal i hvert fald nok blive brugt. Sååå sød!

Nå, den har haft en lang rejse, så jeg må hellere sørge for lidt godt til den. Måske lidt Nutella kan friste? ;)

tirsdag den 8. marts 2011

Gemmeleg

Ti hi, hej søster ;)
...det er hun ikke specielt god til, hva'? ;) Lidt ligesom den der ministerrokade. Træt (og sulten!) kommer man hjem fra skole og arbejde, man smider sig på sofaen med en skål førstehjælp, og hvad er der så i fjernsynet? 'Breaking News!' på både DR og Tv2 - jamen er det ikke det, vi har News og Update til? For det her var der ikke specielt meget afslapning i. DR skiftede dog godt nok over til en genudsendelde af Aftenshowet efter 1,5(!) time, men det havde jeg jo ligesom også set. Altså! Godt jeg havde noget faglitteratur at læse i i stedet: FastfoodNationen. Man bliver jo helt lækkersulten.

Og niks, jeg har ingen spændende tv-kanaler. Til gengæld får jeg lavet lektier og hår råd til lidt nyt tøj af og til.

mandag den 7. marts 2011

Fastelavns-mandag med Mumi

Når man har lange dage i skolen, tænker man kun på en ting sidst på dagen: sukker! Og når det nu er fastelavnsmandag, så kunne det jo passende kombineres med noget kreativt og farverigt. Så føles det også mindre forkert at kaste sig over en sukkerbombe ;)

Jeg benyttede mig af glasur-tricket fra mine Cookie Monster-muffins og pyntede med de søde Mumi-kiks:


Nårh, Snorkfrøkenen og Mumi på en græsmark :D Altså det kunne jo godt have været mere grønt, men jeg var jo sulten, hæ. Og så er min udgave her med en lidt grovere bolle, det kunne sagtens have været en muffin. Jeg tog bare, hvad vi lige havde ;)


Min søster gik dog all-in med en rigtig fastelavnsbolle som basis. Hvor Snorkfrøkenen åbenbart er havnet i en klump kviksand, hø.

Hoptimistisk #2


Og her er så de hvide Chick og Chuck kyllinge-hoptimister (: Eller de ligner måske mere høns, i hvert fald er de lidt mere hverdagsegnede end de gule påskekyllinger (som dog ville blive stående fremme hjemme ved mig ;) ) Jeg ved desværre ikke, hvor de kan købes, det eneste sted jeg har fundet, er et sted med firmagaver. Hmm. Har nu fundet ud af, at de kan købes her.

Men alle de søde små figurer findes også i en flad udgave:

Næh, en fin Hoptimist-plakat! (: Jeg kan ikke lige se, hvor stor den er, men den koster 79 kr. her. Den måtte nu også meget gerne flytte ind til mig.
Og så fandt jeg også lige et billede af den her plakat:

Billede lånt herfra
Åh altså, hvor er den bare fin og sød og nuttet og lige mig (: Så mangler jeg bare et sted, hvor jeg kan købe den, suk. Må gennemtrawle Gul&Gratis, DBA, QXL og alle de andre!

søndag den 6. marts 2011

Arvestykker

Under kraftig opfordring fra min søster (tak Iben ;) ), havde min bedstemor i dag taget sin smykkesamling med til mulig udlodning blandt os 4 kusiner og min faster. Der var rigtig mange fine ting, og så er det jo en del sjovere at arve på forhånd. Så kan hun jo også se os gå med smykkerne og have glæde af dem (:


Jeg fik sølvringen med rav, den har været min oldemors. Den firkantede ring hapsede min søster, den fik jeg ikke lige historien bag, men det har i hvert fald været min bedstemors, hø. Jeg  kan godt lide, at der er en historie bag smykkerne, selvom dem fra H&M mm. også er flotte, er det bare ikke helt det samme. Så tak for smykker til ældre familiemedlemmer (:

Min søster fik også nogle øreringe, som passer utroligt godt til en halskæde fra H&M:


Det er da lidt sjovt, at designet ligger så tæt op af hinanden, men ret fint. Vi fik også et fint sæt med nogle turkise sten på sølvbaggrund, øreringe, armbånd og halskæde - til deling! Det glemte jeg selvfølgelig at tage billeder af, men pænt er det. Så må vi se, om jeg nogensinde får det vristet fra min søster ;)

SUNday

Ih, sikke dog solen skinner i dag :D Så kan den også smelte alt det væmmelige sne, der stadig ligger hist og her, væk med sig.
I dag skal jeg igen fejre min mors fødsesldag (ikke for de samme mennesker, bare rolig ;) ), så jeg har taget lidt fint og forårsagtigt tøj på i dagens anledning:

Blazer: Vero Moda. T-shirt og nederdel: H&M. Støvler: Bilka
Og så skulle jeg lige prøve det der med udslået hår. Jeg synes jo sådan set, at det ser fint nok ud, men jeg kan slet ikke klare alt det hår i ansigtet og nakken hele tiden. Overvejer en forårsklipning, men det er også bare så praktisk at sætte håret op i en knold, og så er det bare væk - åh ja, alle de valg! (:

lørdag den 5. marts 2011

Første date med Sussi


Selvom vi ikke skulle til fastelavnsfest alligevel, var der jo ingen grund til at sidde alene hjemme, når vi nu havde regnet med at skulle ud. Så i stedet holdt vi pige-aften med X-factor og hygge (:
Det der sushi har man jo efterhånden hørt så meget godt om, så det skulle da prøves. Vi havde en erfaren sushi-spiser med på holdet, så hun kunne irettesætte alt det, os uerfarne folk gjorde forkert ;)

Undskyld Nanna, men hvis man ikke vil eksponeres på bloggen, må man jo selv tilbyde at tage lidt billeder af undertegnede ;)
Specielt galt var det, at vi brugte bestik. Jamen når man nu ikke ved hvordan det smager, er det jo liiige lovlig voldsomt med sådan nogle kæmpestykker af gangen, ikke? I det mindste var jeg ikke alene om den tankegang ;) Ja og så kom jeg også til at spise direkte af det der grønne peberrods(?)stads. Puuuuha, det var stærkt, hæ. Så lærte jeg dét ;)
Og så må jeg sige, at sushi ikke lige er min ting. Ikke fordi jeg synes (det hele...) smagte decideret dårligt, det var bare ikke lige min smag. Men så er der jo også mere til jer andre, ikke? ;)


Og kender I det, når man beder ens kæreste eller andre om at gemme ens ulødelige fødevarer, og de ikke gør det ordentligt? Suk. Jeg ser et sukkerchok komme. Men mums alligevel -_-

Godt nok er jeg ikke så høj, men jeg kan altså klatre.

fredag den 4. marts 2011

Runaway Bride

Jamen jamen - jeg vil jo bare så gerne giftes!


Nå ja, eller også til fastelavnsfest ;) Så her er mit flotte outfit, der helt sikkert vil slå benene væk under enhver ;) Æh men altså, den fest, jeg skulle have været til, blev så desværre mere eller mindre aflyst, men derfor ville jeg da ikke snyde jer for det flotte kostume. Er der forresten nogen, der har set min kæreste, eller var det mon ham, der løb skrigende væk?!

Nå, men jeg har skam også lavet andet end at se fjollet ud i dag, jeg har da også været i skole:

Skjorte: H&M herre. Tørklæde og cowboyshorts: H&M. Gummistøvler: Hunter Regent

Og dét der må da vist være et 'Jubii, weekend!'-smil, hæ hæ. Der var en del, der spurgte, om jeg havde fået ny skjorte, men jeg måtte bekende, at det er en, jeg har nuppet ved min bedre halvdel. Jeg synes nu, at den er ret pæn, og overvejede faktisk selv at købe den, før han gjorde, hæ. Men skidt pyt så længe jeg kan låne den! (:

Mens vi venter

...på foråret rent vejrmæssigt, er der da ingen grund til,at gå rundt og fryse imens. Specielt ikke, når Føtex kører med dejligt varme tilbud:
Fleecesokker/gummistøvlefor sat ned til 55 kr.. Haps, dem har jeg kigget på i lang tid, og endelig blev de mine (:

*bliiiiitz*
Uhm, de varmer dejligt rundt om benet. Kvaliteten virker ret god, jeg var ude at gå en lang tur med dem, og mine fusser holdt sig dejligt varme. Nu er jeg bare spændt på at se, hvordan de klarer en kold skoledag, men mon ikke de også klarer det (:

torsdag den 3. marts 2011

Ih, til mig?

Når man er gået hjem på grund af en ufunktionel cykel, så hjælper det lidt, at der ligger sådan en pakke her, når man endelig kommer hjem:


Uh, en pakke til mig! (: Hvad kan det mon være? Det var skam en præmie, jeg havde vundet ved Chau:

 En taske såmænd (: Den er fra Black Ascot og har en værdi af 800 kr. (uh - mange penge for fattiglusen mig). Jeg synes den er flot, men jeg savner sådan en lang strop over skulderen. Suk. Ved ikke, om tasken ville blive helt maltrakteret og grim, hvis man selv prøvede at sætte en strop på? Hmm.

Nå, jeg slutter lige af med modelbilledet - man skulle jo nødig gå glip af nogle detaljer ;)

Skonyheder ved H&M

Okay, det første par er ikke nyt, men skoene er bare så fine ;)
 Haps haps, så har H&M smidt nye, fine ting på webshoppen. Bl.a. nogle fine, fine sko. De blomstrede kanvassko vil være så fine til foråreret, og flade sko kan ens fødder jo altid lide (: Og sådan nogle høje, blomstrede sandaler, de er ret Stine-agtige (blomster blomster blomster! :D ). Perfekte til en flagrende sommerkjole. Og til sidst de høje sailor-agtige-sko, den hæl dér er ret sjov, hæ hæ (:

Nå, men der er jo ingen grund til at bruge hele sin rørlige formue på sko (altså når man er en fattig studerende, der allerede har skabet fyldt, suk), så jeg håber på at fange de to første par på udsalg engang. Det plejer H&M jo at være god til.

Snøreskoene koster 80,-, sandalerne 250,- og de høje også 250,-.

onsdag den 2. marts 2011

Zone40

Niks, det er ikke, fordi der er fokuseret på konsollen og baggrunden sløret.

Så fik jeg fundet batterierne frem og afprøvet min nyindkøbte spillekonsol Zone 40. At den nu igen befinder sig i Bilka, viser nok kvaliteten af den ;)

Det var nu ikke fordi, jeg havde skyhøje forventninger, men at kigge på skærmen uden at få ondt i øjnene er vel ikke for meget forlangt. Godt nok har vi en relativ stor skærm, men det havde jeg nu alligevel ikke forventet. Selve spillene synes jeg heller ikke var voldsomt underholdende, men det var også en del farvet af, at billedet var dårligt. Og så synes jeg heller ikke, controllerne reagerede specielt godt. Men hvis man er 5 år, synes man måske, at det er meget sjovt.

Jeg finder min Nintendo64 frem - det er kvalitet, man ved hvad er! (:

Bamsebløde


Haps, så kom mine dejlige, blomstrede bamsestøvler i går. Og uhm, de er bare dejlige :D De har verdens tykkeste gummibund, så det føles ligesom at have at almindelige støvler på og ikke pusser. Vi er allerede rigtig gode venner, og jeg planlægger en lille gå-tur senere i dag, så de rigtig kan blive indviede.

Og så har jeg selvfølgelig koordineret dagens outfit efter putterne:

Tørklæde+tunika: H&M, Cowboybukser: Only, Støvler: Bianco
Gaaab, jeg kunne vist godt have sovet et par timer mere ;) Eller ventet med at tage billeder, hæ. Men nu må jeg hellere se at blive lidt friskere, for jeg har en masse praktiske ting, der skal laves. Sæt i gang!

tirsdag den 1. marts 2011

Hoptimistisk

Er der noget sødere, end sådan en glad Hoptimist? Ikke meget i hvert fald, specielt de lidt særlige udgaver står meget højt på min ønskeseddel. Så her har jeg samlet mine favoritter, og jeg må sige, at gavekortet til Inspiration brænder i lommen - en eller anden, overtal min kæreste tak! ;)
Nå, men nu til nutteheden:

Mød Chick og Chuck, verdens sødeste små kyllinger. De koster hver 150,- og kan bla. købes her.  De fås også i hvid, det ville da være perfekt køkkenpynt! (:


Et lille rensdyr, Baby Rudolf, til når den sæson kommer (: 180,- her.

Og så til min favorit, som jeg vil ha'. Den sødeste lille Baby Rooligan, som vil være så sød til min store udgave af den (: Min kæreste har fødselsdag en måned før mig, overvejer om han mon skulle have den, hæ hæ ;) Den koster også 180,- her og hvor den ellers sælges.

Og misundelse er godt nok en grim ting, men jeg vil lige vise mine forældres Hoptimister:

Smil over hele linjen, hø hø - hun ligner da ret godt, ikke?
Træ-udgaven af Bimble i stor og lille - mig og min søster anno 1997, siger de (: Dem vil jeg også have, når jeg bliver rig og berømt. Indtil videre vil jeg dog kunne nøjes med de ovenstående, der er jo også kun for 660 kr. ;) Det er faktisk kun 60,- mere end vores tilgodebevis/gavekort ved Inspiration, det kunne jeg da godt betale, hvis det er. Og så ønske mig de hvide kyllinger til fødselsdag. Be' om!