Fars dag i Kaltenkirchen

'Jeg aner massive mængder af forkælelse familiehygge, startende med fejringen af min far', skrev jeg optimistisk i går. Jeg skulle have banket under bordet og spyttet på en sort kat, før jeg trykkede 'udgiv', men nej. Så dagen i går tilbragte vi sådan her:

Jeg havde sagt, at jeg bare kunne tage toget til Flensborg, men mine forældre insisterede på at hente mig i Hamborg. Det sagde jeg alligevel ikke nej til. Det skulle jeg nok have gjort.*PUF* sagde bilen nemlig. Eller, faktisk sagde den sådan lidt mere over af  *brrrbrrrbrrr*, så var vi ved at blive jordet af en lastbil, og så gav bilen op 100 m fra et Nothaltebucht, 45 km fra lufthavnen. Skønt. Vi ringede til Falck. De sendte os videre til SOS. Og de sendte sådan en her:

Altså, en bugseringsvogn, ikke en ødelagt bil.

Vi blev smidt af ved en Toyota-forhandler i Kaltenkirchen aka. hul i jorden/industriområde. Her tilbragte vi de næste 4,5 timer, mens SOS kastede aben rundt nølede. Om vi havde mulighed for at overnatte der? I ved, hele 1,5 time fra Sønderborg, en onsdag aften. Nej tak, egentlig.

Men hå hå, endelig skete der noget! Klokken 22 kom verdens største bil fra Europcar, og vi kunne vinke farvel til den lille Corolla og trille hjem af. Yay!

Halv tolv var vi hjemme, og efter at have bikset en hurtig lagkage sammen, var der ti minutter tilbage af Fars Dag. De blev udnyttet til fulde, og om ikke andet spenderede vi hele dagen sammen.