torsdag den 13. juni 2013

Kup med kup på

Haps, blev der sagt! I dag åbnede Frelsens Hær en ny genbrugsbutik i Sønderborg. Jeg havde Natasia under armen, og lidt i ti stod vi klar i regnen og ventede på, at snoreklip og taler blev overstået, så vi kunne storme butikken. Spændte blev vi lukket ind, og jeg tilbragte i hvert fald de første ti minutter med at rende forvirret rundt, fordi der var mennesker og ting overalt, ha! Det lykkedes mig dog at tage mig sammen, rive ting ned fra bøjlestængerne og bare generelt gå lidt ekstatisk rundt. Uhuu! Jeg har desværre ingen billeder, men butikken var noget så fint og overskueligt indrettet, tøj i god, hel og næsten ulugtende stand, og så var der priser på alt. Lave priser. Efter det her indlæg burde jeg nok have begrænset mig lidt, men det var så pænt, jeg fik det seriøst smidt lige i nakken - *klask*!



Seriøst, alle toppene kostede kun 13 kr. stykket, og den  mintgrønne kjole 29,-! En god blanding af godt, unikt genbrug og brugt (men pænt) highstreet. En Belsac til 9 kr., og en Beetle til 1,-. Jeg hapsede også en oversize silkeskjorte i armygrøn til 29 kr., som jeg planlægger at sy om til en nederdel. Hep på mig og symaskinen, ikke?
Og sko!


Rimelig meget lykketræf, at de Ecco-sandaler, mine fødder har krævet, og jeg sådan set har bestilt fra Boozt for en mindre formue og min højre nyre, stod der og kostede 79,-. NIOGHALVFJERDS! Kup. Mine sommerfødder er lykkelige (og lad så lige være med at få vabler, tak. 7-9-13).

Næste køb fik en tur i det lokale vandland:


Nike Free. 39 kroner. Nike Free til 39 kroner! Jeg skal lige have skiftet snørebåndene ud med nogle mere neutrale, og så er de klar til alt. Der var lidt jord/beskidthed ved køb, og efter en tur i vaskemaskinen er de så gode som nye. Har jeg nævnt, at jeg elsker genbrug? JEG ELSKER GENBRUG!

13 kommentarer:

  1. Det er jo nogle helt vanvittige priser!!! Hvor er det nogle KUP du har gjort dig - puha er en anelse misundelig på Sønderborg (og dig ;-) !) lige nu :-D God genbrugskarma er ikke sådan at kimse af!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var helt sindsygt! Og lidt sjovt, for samtidig var andre ting prissat i den høje genbrugs-ende, så det var ikke helt til at blive klog på - men pyt; jeg kom, jeg så, jeg sejrede ;)

      Slet
  2. .. hvor ligger den henne? Der må jeg da lige forbi en dag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kærvej 69c - det er skråt over for Frøs og Postcentralen og bag den der MacNab. God tur - jeg måtte også lige forbi i dag, og fandt lidt mere ;)

      Slet
  3. Wow, hvor er det altså nogle fine køb. Og så til de priser! Hvorfor er jeg ikke i nærheden af Sønderborg? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Der var virkelig et fint udvalg, og ja til de priser! Ingen grund til at lade det hænge :) Og det var et godt spørgsmål, alle fortjener en god genbrugsbutik ;)

      Slet
  4. Haha, jeg kender den følelse... man har næsten lyst til at råbe 'Prv lige at se her alle sammen! HAHA!'. Geniale ting og den taske der... ihh, sikke nogle budgetvenlige priser... selv jeg kunne shoppe en masse der uden at skulle leve af havregrød en hel måned ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha, ja det er lige det ;) Og ja, samme her - jeg holder godt fast i de penge, jeg ikke har, så det her var ren budget-lykke!

      Slet
  5. Sikke nogle gode kup! Hold da helt ferie :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var helt vildt! God, god butiksåbning, absolut det værd at stå tidligt op for ;)

      Slet
  6. UUUHHH UUUHHH Det lyder jo bare lækkert......jeg ELSKER også genbrug ;0))) Næste gang jeg skal til Sønderborg ( my hometown) må jeg besøge den......ved du om de har åben om lørdagen??? har ikke kunne finde noget på nettet ;0) tak tak og tillykke med dine fund ;0) Kærligst Camille

    SvarSlet
    Svar
    1. Absolut! Genbrug er virkelig også en herlig ting, specielt herude i provinsen, hvor priserne er rare ;) Og jep, de har åbent om lørdagen; fra 10-13 - det er lidt af en sensation blandt genbrugerne her i byen, ha. Jeg siger god jagt og held og lykke, når du engang kommer forbi! :)

      Slet
  7. IIhhhh hvor dejligt 1000 tak ;0)) Genbrug er bare lykken....og samtidig skide godt for vores miljø ;0))) Jeg ser frem til et besøg ;0)

    SvarSlet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)