mandag den 10. juni 2013

To don't

Ting, jeg ikke fik gjort i går:
  • Skrevet den der jobansøgning og CV'et hurtigt og effektivt
  • Trænet/Cyklet
  • Gået i bad, jvf. sidste punkt
  • Ryddet op i det der tøj
  • Lavet det der regnskab til min søster
  • Spist min længeventede brunsviger fra Lagkagehuset
  • Spist is i aftensolen

Ting, jeg rent faktisk fik gjort i går:
  • Skrevet den der jobansøgning fordelt over hele dagen og aftenen
  • Spist anden godte fra Lagkagehuset. Har dog stadig brunsvigerabstinenser.
  • Været sammen med den sødeste Natasia - hun bød på slik og hjemmelavet is!

Åh ja, det er utroligt, hvad man kan & ikke kan nå på sådan en søndag. I dag har jeg til gengæld været anderledes effektiv:



Hep hep hep! Tidligere på året var jeg i sorg, da jeg troede, at jeg havde læst sidste bog i Jo Nesbøs serie om Harry Hole. Ikke for at afsløre for meget for dem, der endnu ikke har læst, men vi kan sige det på den måde, at det virkede som en rimelig definitiv afslutning. Og hå hå, så kom der en bog til! Den blev udgivet i dag, så jeg slagtede sparegrisen og fór i Føtex, da jeg stod op i morges. Vi ses på den anden side.

2 kommentarer:

  1. ÅH YES YES YES!! ELSKER den kære hr. Nesbø.
    Pludselig forudså jeg en læseferie, der ikke består af så meget faglitteratur.
    Må. Have. Fat. I. Harry. Nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan noget eksamenslæsning virker pludselig heller ikke så vigtigt, når Jo Nesbø sådan udgiver noget nyt!

      Slet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)