Det er lige sådan nogen, jeg altid har manglet! Jeg forudser dog problemer med at finde dem efter vask... Ej, spøg til side, hæ hæ:
Jeg har fået øjnene op for, hvor geniale ovenstående model er, så i dag cyklede jeg ivrigt mod Primark for at hamstre. Modellen er så smart, fordi den er usynlig i skoen (ja, sjovt nok), men samtidig ikke er ligesom de der irriterende, små ballerina-strømper, der glider ned, næsten før man har fået dem på. Jeg elsker dem her! Ikke flere bare, sure tæer i mine sko, niks. At man ovenikøbet får dem smidt i nakken gør det kun bedre - 2-pakkerne (fra herreafdelingen) står til kun 2,50€ pakken , og den grå og hvide sampak fra børneafdelingen kostede kun 1,50€(!). Skønt, sagde mit Dankort.
Sådan ser de ud på: ingenting, der glider ned, og usynlige i skoene. Ren perfektion. De kan i hvert fald klart anbefales, hvis man skulle komme forbi en Primark i ferien.
Og om jeg har fået nye sko? Jo, nu I spørger:
Seeeee, mine nye Nike Free-basser - simpelthen så fine og fuldstændig perfekte! De er som en drøm at gå i, og så elsker jeg designet med de små prikker, og at de, trods fine detaljer, passer til det meste. Mine fødder er ellevilde. Og hvor er det rart for en gangs skyld at bestille noget på nettet, der viser sig at være pænere i virkeligheden end på billederne. Jeg er helt solgt. Find dem på Asos her - med rabatkoden ASOS-BAZAR og betaling i pund står de til kun 563 kr. Alle pengene værd, hvis I spørger mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)