onsdag den 14. december 2011

Floooot pailletbluse


I søndags var jeg ret heldig. Ikke nok med at jeg var til julehygge og risengrød hos min familie, så kom jeg hjem til den dejlige besked, at jeg havde vundet et lækkert tørklæde hos Guapizimo. Og aftenen skulle kun blive bedre, minsandten om jeg ikke også havde vundet Prinsessens Nye Klæders adventskonkurrence. Ih!
Sådan nogle gavekort har det jo med at brænde i lommen, så jeg kiggede Miinto godt og grundigt igennem. Mit fornuftige jeg sagde, at jeg skulle pengene som et tilskud til en Fjällräv, som jeg ret godt kunne bruge. I stedet kom jeg til at kigge på det samarbejde, Miinto har med Røde Kors. Og købte noget meget, meget ufornuftigt. Men samtidig meget, meget pænt.


Og så var den pakket så fint ind, da den kom. Jeg bestilte sent mandag aften, og her onsdag havde jeg den. Det er god service, specielt når man venter utålmodigt, hæ hæ. Men nu til vidunderet:


Ih, skinner! :D Den trofaste læser ved godt, at jeg har en svaghed for alt der hedder pailletter og glimmer, så den her bluse var jo som lavet til mig. Er SÅ glad for den :D


Den er ret godt lavet, er imponeret over de mange, mange pailleter og skinnende perler. Og indeni er den foret, så den er også behagelig at have på. Den stod til 210 kr., men med mit gavekort kom jeg kun af med 60 kr.. Kup!

tirsdag den 13. december 2011

Kære julemand...

Her i år har det været lidt svært at finde på ønsker, synes jeg. For når jeg rejser 5 måneder til USA i januar, er det lidt begrænset, hvad jeg har brug for. Mange ting er jo meget billigere derovre, og jeg har jo heller ikke plads i kufferten - der skal mine skolebøger jo være, tsk. Men lidt kan man jo altid finde, så her er min indkøbsseddel ønskeliste:


Mumi vinterkus 2011. Kjoler, Asos. Skridttæller, Omron. Mumitegneseriebøger.
Muffinbageplade. Pieces stjerneøreringe. Ekstern harddisk. Mumiglas, Riviera. Cardigan og sko, H&M. Ur med to tidszoner, Ebay. Dollars.

Der er vist lidt af det hele, hæ.  Jeg håber virkelig, virkelig at jeg får det fine Mumi vinterkrus, har næsten ikke tænkt på andet siden jeg så det ved Rikke - SÅ sødt.
De fine stjerneøreringe fra Pieces står også ret højt på min liste. Og fine kjoler - den med pailletterne har vi vist set før. Vil gerne bede om en størrelse 14, tak -_- Inspiration til stjernekjolen er hentet ved Tina, der selv har vidunderet og bærer den så pænt. Vil ha'!
Der er også lidt Atlanta-ting, dollars, skridttæller (så jeg kan holde lidt øje med motionen, hæ) og det fine ur med to tidszoner. Så kan jeg let holde styr på, hvad klokken er herhjemme i Danmark.

Nåmenæh... Er det ikke snart tid til at pakke gaver op? GI' MIG! :D

mandag den 12. december 2011

Julehaps i Føtex

Supermarkederne sætter hurtigt sæsonvarerne ned, så for tilbudsjægeren mig er der er tit gode kup at gøre:

Haps :) Fin kageopsats til 40 kr., fad til 20,- og krus til 15,-.
Fadet har jeg faktisk haft købt et andet af til pakkeleg, og ærgret mig over, at jeg ikke selv vandt det. Det måtte jeg jo gøre noget ved, hæ hæ. Og nu overvejer jeg, om jeg også skal købe de matchende tallerkener. Åh, alle de svære valg ;)

I morgen får julehyggen en ekstra tak, når jeg først får overstået endnu en eksamen og om aftenen skal til julekoncert med Kurt Ravn. Glæder mig ❤

søndag den 11. december 2011

Dagens julehyggeoutfit

Sidste år kastede jeg lange, lange blikke efter den fineste pingvin-sweater i Only. Jeg var dog alligevel lidt for fattig(/nærig), så stor var glæden, da min søster forleden tippede mig om den i en lokal genbrugsbutik:

Skjorte: Genbrug. Sweater: Only. Bukser: Forever 21. Støvler: Horze

Iiiih! Så hang den bare der til 35 kr. og var så fin. Haps, sagde jeg. Og så var den jo perfekt til dagens julehygge.


Og med matchende smykker, hæ hæ.


Inden under pingvinen havde jeg et andet nykøb på. En af de ting de lokale genbrugsbutikker er gode til, er fine skjorter og bluser til billig penge. Så den her hvide måtte med hjem, jeg samler sammen til mit business-look i Atlanta, hæ hæ. Og så ser det også så fint ud med en sweater udover.


Og en små-dellet pingvin, hæ hæ. Jeg skal vist huske at hive ned i trøjen :) Men nu: Julekalender på Tv2!

Når håret har sit eget liv


Jeg ved ikke helt hvordan det er sket, men en tot af mit hår gør åbenbart oprør og vil ikke vende samme vej som de andre. Altså! Og så lige i panden, suk. Det er lidt sjovt, for det er jo en tot af en vis størrelse og efterhånden også længde - mit hår er magisk, hæ hæ.

Men så tænker man, at lidt vand vel kan gøre det:


Hmm. Så sidder det almindelige hår uden strit, og totten har samlet sig endnu mere og stritter endnu mere. Ikke lige det resultat, jeg havde håbet på. Nu bliver det spændende at se, om det vokser sig fladt, eller om jeg skal lære at leve med et horn i panden, hæ hæ.

I dag er det som bekendt 3. søndag i advent, så jeg holder en pause fra eksamenslæsningen senere og tager hjem til min familie og julehygger og spiser risengrød - iiih :D Så kan jeg også få min søster til at nuppe et lille outfitbillede, hvis hun(/jeg?) er sød :)

lørdag den 10. december 2011

Anmeldelse: Yves Rocher Spa


Novembers pakke af sponsorerede test-ting fra Yves Rocher bestod af ovenstående til og efter badet. Nu hvor jeg har brugt produkterne i lidt over en måned, kan jeg komme med en anmeldelse:

Orientalsk peeling for fløjsblød hud: Først og fremmest så dufter den helt vildt godt. Jeg har nærmest lyst til at spise den, ha ha. Effekten er vist også fin nok, efter at have brugt den og bruseolien har jeg i hvert fald ikke tør hud mere (fordi jeg i forvejen gjorde absolut intet mod det, host). Så om det lige er den eller bruseolien er svært at sige, men det føles i hvert fald lækkert nok at skrubbe de døde hudceller af, hæ hæ.
Normalprisen er 225,-, men er pt. på tilbud til 125,-.

Orientalsk bruseolie: Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg synes om den her. På den ene side dufter den kraftigt sødt, og på den anden side dufter den af honning, hvilket jeg ikke kan lide. Så hvis man kan lide honning, så dufter den rigtig godt.
Jeg var lidt nervøs for det med, at det er en olie, men når man får den ud af flasken bliver det nærmere til en sæbe/mælke-agtig konsistens. Så ingen fedtethed her.
Normalprisen er 125,-, men er pt. på tilbud til 75,-.

Plejende arganbalsam: En plejende balsam til huden, og altså ikke håret, hæ hæ. Altså, det er et produkt med en meget kraftigt lugt/duft, så det må være en smagssag, om man kan lide den. Personligt syntes jeg, at den lugtede gæret(/af ØL!), og det hang ved efter påføring. Så den kom kun på én gang.
Normalpris er 225,-, men er også pt. på tilbud til 135,-.

fredag den 9. december 2011

Bedre sent end aldrig

Jeg har haft en del eksamenspres her op til og i december, så julepynt har desværre ikke været prioriteret så højt. Problemet er lidt det, at jeg bliver nødt til at rydde op, før det er pænt med julepynt, ha ha. Jeg fik faktisk købt et kalenderlys allerede 1. december (god tid, ja ja), men så var problemet lige, hvor det skulle stilles. Men problemer er jo til for at blive løst:


 Den fine, fine Georg Jensen lysholder. Og så på tilbud til 150 kr. i Kop&Kande (men kun den sølv).


Så nu er det bare om få spredt noget julehygge. Pt. er vi nået til den 3. december, masser af brændtid endnu :)


Jeg regner med at give den en ordentlig juleskalle den 16. december, når jeg er færdig med mine eksamener. Lige nu er vores eneste julepynt lyset, glimmergrisen og så Lambi juletoiletpapir, ha ha.

torsdag den 8. december 2011

Outfit ala Sødam

I skolen har vi haft et projekt i samarbejde med Sødam Økologisk Fjerkræ, og i den forbindelse skulle vi i fredags op(/hen?) til Hjemsted Oltidspark og præsentere vores arbejde. Nu var det jo de fine, store  kyllinger, vi havde arbejdet med, og jeg er som bekendt ret glad for temapåklædning:

Jakke: Genbrug. Bluse: H&M. Bukser: H&M herre divided. Støvler: Nelly

Så jeg kunne da ikke tage andet end min kyllingebluse på, hæ hæ. Det var jo også sådan business-agtigt, så det betød pænt tøj. Syntes jeg i hvert fald.


Og de høje sko! De andre piger er så høje, så når vi fremlægger ligner jeg en miniput, hvis de har høje sko på, og jeg ikke har. Så jeg tog mine forholdsregler, hæ hæ.


Pip og pænt.


Og en pæn frisure til at runde det hele af. Så bliver det altså bare lidt sjovere at fremlægge :)

onsdag den 7. december 2011

Til 64 kr. inkl. dessert

På Jensens Bøfhus får man jo sådan nogle samlekort, der kan indløses, når de er fyldte. Sådan nogle havde vi to af (tak til far og mor ❤ ), så i mandags var vi ude at spise billigt:


Haps. Selve mad og drikkevarer kostede kun 20 kr., så vi flottede os med en dessert (ja én, hæ. Man må jo kende sin maves begrænsninger) :


Uhm, altså. Sådan en havde jeg haft lyst til i lang, lang tid.


Jeg havde faktisk helt glemt, hvor hyggeligt det er at tage ud at spise. Det må vi gøre noget oftere.

tirsdag den 6. december 2011

Julevejr?


Det var da næsten sne. Men jeg var nu alligevel ret glad for at være indenfor, hæ.

Og så har jeg lige brugt en ordentlig slat penge. Avs. Burde leve af (risen)grød resten af måneden, uha. Nysgerrig? Se hvad det er her ;)

mandag den 5. december 2011

Familien Andersens julehyggelighed

I weekenden var jeg til årets første julefrokost, og der var ren julehygge for alle pengene:


Se, det er Rudolf! :D


Og så var det tid til pakkeleg - GAVER!


Det var dog som om, fordelingen af gaver ikke forløb helt retfærdigt. Jeg prøvede ellers ihærdigt og så...


Uuuuha! Nå, men det endte med, at jeg fik 3 pakker, haps.


Og så blev der spillet Killer Dart. Denne her omgang vandt jeg, hæ hæ. Killer Stine!

Strik og bukser: H&M. Skjorte: Genbrug. Bamsestøvler: Bianco.

Til sidst aftenens outfit, der var stille og roligt, tilsat lidt glimmer og pailletter. Og bamsestøvler, fordi vi bare skulle være indenfor, hæ hæ.

Og angående den der eksamen, så blev vi ret gode venner til sidst. Nu skal jeg bare forberede mig til den næste på torsdag :*

søndag den 4. december 2011

10009 objekter


...det var vist et tegn på, at jeg skulle få ryddet op i den indbakke, hæ.

Nå, men jeg læser stadig til den der eksamen, og vender stærkt tilbage i morgen med fine billeder fra julefrokosten. Med mindre jeg er brudt sammen, altså. Kryds gerne fingre fra 12-13.30 :*

lørdag den 3. december 2011

Gaver, gevir og glimmer


Ja det er svært at gætte, hvad jeg skal i aften. Hæ hæ.
(og det korrekte svar ville selvfølgelig være, at jeg skal læse til mandagens eksamen. Host.)

fredag den 2. december 2011

Nye støvler og glimmergris

Selvom man bare tager i Føtex for at købe kalenderlys, er der jo ingen garanti for, at man ikke kommer hjem med mere:

(nej, det er ikke to par, bare med og uden blitz ;) ) 

Hov - hvor kom de fra? Men altså, sorte støvler med hæl i varierende design kan man vist aldrig få for mange af. Specielt ikke, når de er sat ned til 100 kr.. Haps. Og så er de rigtig rare at gå i.


Og set på. Er sikker på, at jeg nok skal få brugt dem flittigt. Med mindre min kæreste tager ned og snig-bytter dem, ha ha.

Men før det havde jeg egentlig været i Netto for at købe det der kalenderlys:


Det havde de dog ikke, men jeg kunne jo ikke gå tomhændet derfra efter at have set ovenstående. Sååå fin en gris med vinger - der er jo glimmer! GLIMMER :D Til 10 kr., haps.

Nu må jeg hellere se at gøre mig klar, jeg skal hjem til Nanna fra klassen og fejre fødselsdag. Og at vi i dag har haft sidste skoledag (som i indtil vi starter ny uddannelse), virkelig underligt at tænke på. Og på mandag starter eksamenerne...

torsdag den 1. december 2011

Og så var der visa!


Uh, jeg synes, det er så fint, kan slet ikke lade være med at kigge i passet hele tiden :D
Nu mangler jeg bare at få nogle af de der legater - be' om!