tirsdag den 19. juli 2011

Helsinki: Arabiakeskus

Om vi købte noget? Æhæ, ingen kommentarer. 

Dagen før vi tog i Mumi-land med garanterede ågerpriser på de søde Mumi-ting, tænkte vi, at en tur til Arabias fabrikssalg var en god ide. Centeret hedder Arabiakeskus, og der var også Arabia museum, en lille cafe, 'offentlige' toiletter (ret smart, hvis man kom til at drikke en halv liter Pepsi Max til frokost. Ups) og lidt andre butikker.


Og der var virkelig et pænt udvalg af Mumi-keramik og service - uuh!


Der var også 2. sortering til billigere priser. Det var dog ikke specielt meget billigere i forhold til andre steder. F.eks. en 2. sorterings tallerken til 15,25€, der kostede lidt over 20€ som 1. sortering, kunne vi et andet sted købe til ca. 16€. De havde dog også en smule, som var lidt på tilbud.


Det her sæt var SÅ sødt! Desværre kostede det 50€(!!), og det syntes jeg alligevel var lidt for pebret. Vi fandt det dog et andet sted til 40€, men stadigvæk. Ingen af delene koster over 20€ (ikke at man kunne købe dem hver for sig. Suk), hvordan kan sættet så koste 40€? Men hvis nogen giver, modtager jeg gerne :D


Finlayson holdt også til derude, der var så mange fine Mumi-tekstiler. Det er næsten heldigt, at vi har dobbeltdyne, ellers var vi da blevet nødt til at købe nogle sæt, hæ hæ.


Der var også masser af ting fra Iittala, blandt andet disse flotte, flotte glasugler. De var bare endnu mere pebrede. Dem vil jeg have, når jeg bliver rig. Men igen, hvis man kan finde et meget stort og velassorteret supermarked derovre, kan det også gøres billigere. Men stadig dyrt.


Hvis man vil derud, tager man sporvogn linje 6 eller 8, der kører næsten lige til døren. Man skal bare stå af, når man ser ovenstående bygning. Og så er der masser af andet at lave, når man alligevel er derude (: Det kommer jeg ind på i andet indlæg, det her er vist langt nok i forvejen, hæ hæ.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)