Der er sket noget vildt. Ret stort. Og meget atypisk mig. Jeg er simpelthen begyndt at løbe! Det er det der sundhed og drømmen om uhæmmet madindtag, der har fået mig til at overvinde afskyen denne gang. Det bliver aldrig min favoritaktivitet, indrømmet, men med musik i ørerne og kage i tankerne går det okay. I hvert fald her i optræningsfasen, ha! Og så er det en personlig sejr, hver gang jeg mærker, at jeg bliver mere udholdende (...at jeg er begyndt at huske mine jernpiller igen, spiller nok også en lille rolle, men pyt). Men vi ved jo alle godt, at god vilje ikke gør det alene - udstyr skal der til!
Sko, sko, sko. Beslutsomhed er ikke min stærkeste side (host), så Zalandos fri-fragt-og-retur er et kæmpe hit her, hæ. Jeg bestilte et par fornuftige Asics og et par pæne Nike Flex hjem, til henholdsvis 219,- og 419,- (nu er de så begge sat op...). Min pyntesyge side var helt vild i varmen efter dem fra Nike, min økonomi ville hellere have de andre. Resten af mig behøvede ikke at bestemme mig, da Nike-basserne klemte. Onde sko. Dem fra Asics er heldigvis også rigtigt rare, og vi er blevet gode venner. Man må aldrig gå ned på udstyr - bare vent og se, hvad jeg ellers har købt, ha!
De er ellers rigtig pæne dem fra Nike! Og sejt med det der løben! Jeg er stadig i opstartsfasen (altså der hvor jeg tænker på at begynde at løbe) ;)
SvarSletJaa, det er ret trist! Hvis de så bare havde været grimme, så havde det være meget lettere, ha! Nu står de i stedet og venter på, at jeg får dem sendt tilbage, men jeg kan næsten ikke nænne det :p Og tak! Jeg er også ret stolt af mig selv - jeg var også i opstartsfasen i en del år ;)
Slet