onsdag den 14. august 2013

Parc Nacional d'Aigüestortes

I slutningen af juni (shhh, ingen lagde mærke til, at det er over en måned siden, vel?) tog min bedre halvdel og jeg på vores sidste udflugt fra Barcelona af. Vi havde som nævnt lejet en Mini, pakket vandreskoene, og så trillede vi ellers på eventyr. Turen gik til umådelig pæn nationalpark ved Espot, en lille bjergby omkring 4 timers kørsel fra Barcelona (4,5 time med pitstop i Montserrat, hø - indlæg følger. Engang). Udsigten var fænomenal:

Mhhh. Bjergene og søen i baggrunden var heller ikke helt skidt at kigge på ;) Vi følte os egentlig lidt som et par amatører; med vores småkager og relativt almindelige tøj - de andre vandrere gik rundt i fuldt udstyr; aflynelige bukser, kæmpe rygsække, kæmpe støvler og fornuftige snacks. Men pyt. Småkager, Maoam og chips går man altså aldrig galt i byen bjergene med, ha! Vi lavede dog også andet end at spise - de pæne omgivelser blev beundret godt og grundigt:











Vandfald, vilde køer, vilde heste (jeg var temmelig dødsangst, da vi passerede på meters afstand, ahæm - men vi overlevede!), små stier, vild natur og...

SNEEEEE! Øj! Der var simpelthen vaskeægte, levende sne, på sådan en varm sommerdag sidst i juni. Så har vi prøvet det med!

Nå'men, jeg tog cirka en million billeder mere, så jeg bliver altså nødt til at presse et pæn-natur-og-bjerg-indlæg mere ind - bl.a. er der også billeder af den pæne, lille by vi boede i, og de frygtindgydende, snoede bjergveje. Spændende, spændende!

8 kommentarer:

  1. Ej, hvor er det smukt! Det lyder som et perfekt afbræk på storbylivet :) Hvis man da bare kunne det samme fra København!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var helt utroligt. Og det blev kun bedre af at komme direkte fra Barcelona - åh, den ro og stilhed, der var! Det var SÅ dejligt!

      Slet
  2. Jeg elsker hvordan billede 2 ligner en dårlig tysk reklame. Med et smukt naturlandskab og et random forbrugerprodukt. ;D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha, jeg tænkte præcis det samme ;) Måske jeg kunne sælge det til Aldi? ;)

      Slet
  3. Hvor ser der dejligt fredeligt og smukt ud. <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, det var der også, det var SÅ skønt! Specielt fordi vi kom fra dejlige-men-larmende-storby-Barcelona.

      Slet
  4. Hvor er det smukt. Savner helt naturen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er helt vildt! Og åh, det kan jeg godt forstå. Jeg er også meget glad for at være flyttet hjem til den lokale skov.

      Slet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)