søndag den 6. oktober 2013

*Biiip biiip biiip*


Og det er bare typisk... Jamen hallå, hvad sker der for, at Føtex-damen glemmer at fjerne tyverialarmen?! Suk. Af uransaglige årsager bippede den ikke på vej ud af butikken, så jeg opdagede først den hjembragte bonus, da jeg var ved at påføre mig løbeblusen - det var da i det mindste noget, at jeg så den der og ikke fik løbet rundt med den, ha. Det kunne alligevel have set lidt sjovt ud... Nu skal jeg bare lige have taget mig sammen til at gå ned i Føtex (med bon!) og få dem til at fjerne den nænsomt, og forhåbentligt undgå at blive buret inde. Krydser I lige fingre?

12 kommentarer:

  1. Haha, det er sgu så typisk - jeg krydser fingre, og satser på du ikke bliver ført væk i lænker.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Fuldstændig :p Jeg klarede det heldigvis, med både frihed og ære i behold.

      Slet
  2. Årh det har jeg også prøvet med et par bukser... Blev heldigvis ikke buret inde ;-) Synes i øvrigt det er SEJT at du er begyndt at løbe!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, det er altså hårdt at shoppe :p Jeg er glad for, du slap for afstraffelse, det gjorde jeg heldigvis også. De undskyldte endda ;)
      Og tak! Det synes jeg faktisk også selv, ha. Lediggang er åbenbart ikke roden til alt ondt, jeg er gået hen og blevet helt sporty af det ;)

      Slet
  3. Hihi hvor er det typisk sådan noget. Jeg leder faktisk efter sådan en langærmet løbesag. Hvad måtte du slippe for blusen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Meget! Jeg er lige typen, der får slæbt sådan noget med hjem.
      Jeg købte blusen på tilbud til 137 kr., men normalt står den til 230 kr.. Den er noget så blød, jeg var helt solgt ;)

      Slet
  4. HADER når det der sker. Det er sååå irriterende :(

    SvarSlet
    Svar
    1. Meget! Jeg fik dog en undskyldning med, og undgik mistænksomme blikke ;)

      Slet
  5. Man kan godt tage alarmen af selv. Det kræver bare en spids tang og en gaffel.
    Og nej, jeg er ikke prof tyveknægt - jeg havde bare samme problem sidste år, JULEAFTEN(!), med en kjole jeg havde købt et par dage før.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nuirj, hvor træls! Jeg turde dog ikke kaste mig ud i det helt store, jeg var lidt nervøs for, om der måske sprængtes en farvepatron eller lignende :p

      Slet
  6. Åh nej, haha!
    Har godt nok aldrig selv prøvet det, men kan forestille mig, at det ikke må være sjovt at vende tilbage, selvom man ved med sig selv, at man ikke har gjort noget forkert. Krydser fingre ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de krydsede fingre, det hjalp ;) Jeg havde slet ikke behøvet være nervøs, Føtex-damen var én stor rar undskyldning, og skulle ikke engang se bon. Min frihed er sikret! ;)

      Slet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)