søndag den 17. juli 2011

Lidt generelt om Helsinki

Før jeg kaster mig ud i de lange, maleriske reportager fra Helsinki, varmer jeg lige op med et lille all-round indlæg, for dem, der ikke kender så meget til byen (hvilket vel er de fleste. Jeg vidste i hvert fald INTET før jeg tog afsted, hæ).


Helsinki er en by med lidt over en halv million indbyggere og ikke så stor en omkreds. Der sker en del i gåafstand fra centrum, og så er der også den nemme offentlige transport bestående af metro, sporvogn, færge og bus. Det er ret billigt at benytte, dagskort fås for 7€ for én dag og plus 3,5€ for følgende dage. Desuden er det også muligt at leje bil for ned til 58€ (432 kr.) for en dag + benzin. Haps.


Jeg synes, Helsinki er en rigtig hyggelig by, og specielt det gode vejr bidrog til en rigtig god oplevelse. Tror f.eks. ikke at Arabia Beach ville have været lige så sjov i regnvejr ;) Desuden er byen dejlig stille (men ikke for stille), på vores første hjemkomne dag hørte jeg flere udrykningskøretøjer, end jeg gjorde på hele turen. Og så er der godt nok mange butikker! :D


Fra Kastrup er der 1 time og 40 minutter med fly, og diverse flyselskab har af og til billetter til 200 kr. pr. mand pr. vej. Selvom Finland har et meget anderledes sprog, står en del skilte også på svensk, og finnerne er gode til engelsk. Og villige til at snakke det, i modsætning til Spanien og Frankrig... (siger min personlige erfaring mig).


Prisniveauet er meget normalt i forhold til Danmark. og så er der også den fordel, at de har euro.
Og så har jeg opklaret et stort mysterium! (i min verden i hvert fald) Jeg har tit haft problemer med diverse betalingsautomater i udlandet, f.eks. når jeg har skulle købe togbilletter, og maskinen ikke ville tage imod Visa, selvom der stod, at den gjorde.  Det er fordi, at med udenlandsk (=dansk) Visa skal man skrive under og/eller vise ID ved køb. Ahaaaa. Og så avancerede er de automater altså alligevel ikke.

2 kommentarer:

  1. Hvordan kan det være du valgte at tage til Helsinki? :) Det er heller ikke en by jeg kender meget til, og jeg synes det er sjovt, om ikke spændende, feriemål :)

    SvarSlet
  2. Det var fordi, jeg gerne ville til Mumiland, der ligger omkring 2 timers kørsel derfra. Så i stedet for at bo der, tog vi til Helsinki, og var overbevidst om, at sådan en nordisk storby da nok skulle have noget spændende at byde på (: Og vi blev bestemt ikke skuffede (:

    SvarSlet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)