tirsdag den 11. oktober 2011

Lidt glamour til fusserne



Glimmersko florerer godt og grundigt i blogland, og hver gang jeg ser endnu et pragteksemplar, smelter mit hjerte lidt (og mit dankort gemmer sig. Må-ikke!). Men men, her kommer mit gemmer-gen til stor nytte. For 5 år siden købte jeg nemlig hele fire(!) par glimmerballerinaer, der af uvisse grunde længe har levet et stille liv i kælderen. De blev ellers flittigt brugt, og nu er vi i fuld gang med at etablere vores tætte forhold igen.

I sin tid blev de røde købt til en julefrokost i 1.g, som jo så er de der 5 år siden (Suk. Jeg føler mig gammel). Parret med farverige, stribede strømpebukser, hvide caprijeans og en mørkerød tanktop. Heldigvis har min stil udviklet sig siden da. Håber jeg da, ha ha.


De lyserøde af skoene blev flittigt brugt med orangestribede striksokker i. Det kommer nok ikke til at ske denne gang (selvom sokkerne er så fine, tak mor ❤).

Og jeg kan roligt sige, at det ikke bliver det sidste glimmer, der kommer her på bloggen. Jeg har et outfit liggende med et par af skoene, og så gik min søster og jeg lidt amok inde på Panduro Hobby i går, hæ hæ. Sådan går det, når man skal bestille for mindst 190,-. Jeg kan sige så meget, at jeg har bestilt både glimmer og lim, og at der nok skal komme nogle spændende projekter ud af det. Uha da.

4 kommentarer:

  1. Ej wow. Jeg ville ønske det var mig der havde alle de fine ballerinaer! Er tosset med glimmer!

    SvarSlet
  2. Mia: Jeg er også meget glad for både dem og glimmer :D

    SvarSlet
  3. ja, det forstår jeg. :) Gad vide hvor man kan få sådan nogle i dag.. Det må jeg undersøge.

    SvarSlet
  4. Hœ hœ ;) Ja det er et godt spørgsmål, mine er købt i Føtex og Deichmann dengang for lang, lang tid siden. Held og lykke med søgningen (:

    SvarSlet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)