søndag den 30. oktober 2011

Ud at køre med den skøre

Onsdagens lift til Flensborg inkluderede en hjemtur med både storbykørsel (ja, det har Flensborg altså), tysk motorvej og mig alene i bilen. Lidt af en udfordring. Det gik dog fint (både bil og jeg overlevede i hvert fald, ha ha), indtil jeg vel hjemme i Sønderborg pitstoppede ved posthuset:


Ha ha. Haps, havde døren sagt, fandt jeg ud af, da jeg kom hjem. Og da jeg rejste mig for at gå ud af bilen, havde den ene jakke strop sat sig fast i sele-spænde-tingen. Klodset, mig?

Og nu var jeg jo helt alene i bilen:


Så må man jo gerne brede sig lidt, hæ hæ. Der var i hvert fald masser af plads til mit nyindkøbte slik og den store, fyldte H&M-pose. Uha! Men jeg skal nok lade være med at trække spændingen, jeg købte:

Jeans: 20€, T-shirt 1€, Sko 3€, Cardigans 2 a 5€ 1 a 3€, Nederdel 5€

Haps! Den opmærksomme læser vil måske genkede de gule sko, som jeg skriblet om en gang eller to. Og nu sat ned til kun 3€! De sorte bukser var fra herre-divided afdelingen, men er de perfekte super-slim-og-en-smule-højtajlede-og-med-skinnende-skær-bukser. Så håber jeg bare ikke, at min bedre halvdel nupper dem, hø. En pæn, pæn nederdel (perfekt anstændighed til Atlanta, ha ha). Til sidst mine yndlingscardigans på tilbud, den koralfarvede til 3€ nuppede jeg også lige en back-up af.

Nå, men hvis du har lyst til at støtte min skrantende økonomi, så er det jo i dag der er FASHION FLEA her i Sønderborg! Erhvevsakademi Sydvest, Ørstedsgade 53 indtil klokken 18, kom og gør et kup. Min søster og jeg sælger igen ud, og vi har lave, lave priser = det meste til 5, 10 og 20 kr.. Haps!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)