mandag den 3. juni 2013

Forfalden til falafler


På min fødselsdag havde jeg set frem til en solid rullefalafel til aftensmad fra stamstedet (...ikke at jeg har prøvet så mange steder her, men det var godt, det var tæt på og prisen var i orden). Men til min store rædsel var det under ombygning - hvad sker der for det?! Gode dyr var rådne, men vi reddede aftensmaden med en gang Wok to Walk i stedet. Min falafel-lyst var dog ikke slukket, så efterfølgende har vi kastet os ud at lave dem selv. Og i stor stil, for det er jo helt åndsvagt nemt. At det er hurtigt og billigt er heller ikke en dårlig ting.

Opskrift til en plade med cirka 20 styk:
- Sæt 250 gram kikærter i vand i omkring 12 timer - vi plejer bare at lade dem stå natten over.
- Hæld vandet fra og blend med 2 æg, 3 tsk. salt, 2 tsk. spidskommen og 2 tsk. koriander (evt. lidt persille, pulver eller frisk).
- Form, put på plade, pensel med olie og bag 10-15 minutter på hver side i ovn på 200 grader. Voila!


Okay, de er langt fra verdens mest fotogene mad - men de smager altså godt. Og så kan de varieres i det uendelige med hensyn til tilbehør. På det allerførste billede ses de med en gang råkostsalat (noget tzatziki havde været meget velkomment, men gulerødder og æbler var ca. det eneste vi havde. Planlægning er ikke vores stærke side, nej), billede to er i en rulle, nu med råkostsalat i yoghurtblanding og salsa. Og til sidst en lækker rugbrødsmad, smurt med flødeost og pyntet med rødbeder. Dét mætter. Jeg er fan.

4 kommentarer:

  1. Haha, sidst jeg lavede falafler, var de også så grimme, at jeg ikke lagde billeder af dem på bloggen, da det var umuligt at spotte hvad det var - så ja, du har helt ret, knap så fotogen mad, men det smager megamega godt :D

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha! Stakkels falafler - så gode, men dog så uønskede rent visuelt ;)

      Slet
  2. Jeg eeeeelsker falafler! Jeg har faktisk ikke fået dem siden jeg kom herned (er det lige gået op for mig!). Nå, men så er det jo "godt" at jeg snart skal hjem til pålidelig ovn. Til gengæld er jeg blevet forelsket i croquetaer hernede - hvor gode er de lige?!?!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaah, endnu en falafel-elsker! Selvom du har klaret dig længe uden, det ville jeg ikke kunne klare ;)
      Er det bare sådan lidt en lov, at spanske ovne ikke skal virke ordentligt? Vores er at betegne god efter generel standard, men har ingen varmluft. Bah. Men det er da altid noget, at have noget at se frem til ved at komme hjem, en ordentlig ovn er altså også vigtig ;) ...og jeg har slet ikke prøvet croquetaer, undskyld til det spanske køkken for min ringe indsats O.o

      Slet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)