søndag den 28. august 2011

Om jeg er typen, der lider for skønheden?

Ørevarmere: Bilka. Regntøj: Føtex. Luffer: Stadium. Gummistøvler: Hunter Regent. 

I går eftermiddags blev jeg og min vigtigste elektronik-samling beordret hjem til min søster for at arbejde på et lille projekt, der var ved at nå deadline. Så det var på med regntøjet (heriblandt luffer - gider ikke fugtige rosinfingre!) og et yderst klædeligt regnslag for at beskytte tasken mod den silende regn. Følte mig lidt som en blanding af et telt og en faldskærm, som jeg kom cyklende. Så har jeg da også prøvet det.
Og for lige at sætte prikken over i'et, sendte min søster mig i Føtex efter is for at overraske vores mor. En is, som de for øvrigt ikke havde... Nå, til gengæld fik jeg købt 2 par sko og 3 bluser, hæ hæ (plus de par cowboybukser, fløjsleggings, kjole og sko jeg havde købt tidligere på dagen. Hovsa).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)