Det er vist nogen, der hedder Brødrene Olsen, der skal spille

Fredag aften var der kulturnat her i Sønderborg, og jeg misser jo aldrig en chance for at være lidt kulturel (host). Så jeg tog min søster under armen og prøvede at hygge mig.

JAH, DET ER SÅ VILDT!

Der var dog ikke rigtig noget interessant at kigge på, så allerede19.45 (efter ca. 20 min.) satte vi os over til scenen for at få en god plads til når Melodi Grand Prix-brødrene kom forbi 20.30. Deres berømthed er måske en smule falmet, citatet i indlæggets titel blev i hvert fald hørt, da vi gik rundt dernede, ha ha. (men vi kan nu godt lide dem alligevel)

Tørklæde og regnfrakke: H&M. Jeans: Primark. Hunter Regent.

Jeg troede, at jeg havde iført mig praktisk tøj, men det var vejrguderne ikke helt enig i. Jeg spilder ikke en chance for at lufte min Hello Kitty-regnfrakke, men alt det regn, vi havde fået tidligere på dagen, var åbenbart nok. I stedet for var det MEGA koldt! Savnede mit vinterovertøj.

Brødrene Olsen lod dog vente på sig, og først 21.15 stod de på scenen. Spørg lige, om der var nogen, der var uoplagte og forfrosne? Altså min søster og jeg. Suk.

Heldigvis kom vores forældre forbi med dejligt varme luffer, det hjalp en del på det. Men ikke helt på uoplagtheden, og vi havde heller ikke tid til at blive pga. forsinkelsen, så vi måtte videre.

Vi skulle nemlig mødes med de andre fra min mors og mit arbejde, der skulle løbe til natløbet (ikke at vi skulle løbe, vi var med som moralsk opbakning, hæ hœ). 


Bagefter kom den store belønning, da der var energi-opladning for de udmattede løbere og påhœng. Haps. Min søster var i hvert fald klar med de store klør, som det ses på billedet, ha ha.