søndag den 9. oktober 2011

Nå, var der Modebazar?


I dag var jo den store dag, hvor jeg forsøgte at muge ud i garderoben og fylde op på kontoen. Hvis man skal vurdere succesen, kan man på den ene side side, at jeg fik solgt for mere, end jeg købte. I kr. altså, ikke i plads. Ups.


Jeg delte en bod med søde Nanna fra min klasse. Efter en times uoverskueligt kaos fik vi hver skabt en fin lille biks med alle vores sager. Endnu en gang er jeg dybt taknemmelig for, at mine forældre har en stationcar (og at vi måtte låne den, tak ❤), den har sjældent været mere proppet.


Og se hvor fint det blev! :D Det synes jeg i hvert fald, der var bare ikke så meget salg i det. Det slog mig dog ikke ud:


Jeg forsøgte nemlig ihærdigt at lokke kunder til, men jeg tror egentlig, at det havde været mere effektivt at kaste karamellerne efter folk, hæ hæ. Der var nemlig ikke specielt mange besøgende, det var ret ærgerligt.
Og nu hvor folk ikke kom stormende i vilde horder, var der jo masser af tid til at kigge i de andre boder. Så status blev, at jeg fik solgt to par sko, noget neglelak, et par bukser og en nederdel, men samtidig købte to blazere, en jakke, to kjoler og en lille taske. Hmm. Jeg satser på at komme stærkt igen til FASHION FLEA den 30. oktober.

Til sidst vil jeg sige, at det var rart at have et tøjstativ med, problemet var bare, at der jo i forvejen hang noget på det:


Hmm. Det skal alligevel nok på plads, før vi kan komme i seng.
(og så er det da egentlig ret utroligt, så meget der kan være på sådan et tøjstativ)

9 kommentarer:

  1. det var da ærgeligt der ikke var mere salg i det.. men hyggeligt ser det da ud

    SvarSlet
  2. Øv at der ikke var salg i det... synes du skal ligge det, du ikke fik solgt på salgsbloggen :D

    SvarSlet
  3. Min Verden: Ja det var træls. Men nej jeg vil heller ikke kalde dagen helt spildt (:

    Emma: Ja æv. Og ja jeg skal også have smidt nogle af tingene op ;) Det er bare ikke alt, hvor det kan betale sig mht. porto, æv.

    SvarSlet
  4. Fashion Flea!! Læser jeg det rigtigt (inde på fb) at alle må komme med deres aflagte og være med?? For så har jeg da nok lige lidt der gerne vil skifte ejermand ;)

    SvarSlet
  5. Det kunne næsten se sådan ud, men jeg er ikke sikker (:

    SvarSlet
  6. Æv. Var selv til Kup! forleden hvor det gik virkelig dårligt m salget. Jeg har også gang i nye priser på salgsbloggen og er også endt m at give en del til genbrugsen. Iiih.

    SvarSlet
  7. Beam: Ja œv for dig også. Jeg tror også jeg må sœnke priserne nœste gang, synes ellers selv de var meget rimelige.

    SvarSlet
  8. ^ja, det var noget rod. Jeg var MEGAsur og skuffet. Det hjalp heller ikke at der blev solgt billigt ud på begge sider af min bod (som i 50 kr. for Acne jeans eller lign.), så når de så mine priser (fra 20-500,-) synes de jo klart det var dyrt. Skod.

    SvarSlet
  9. Det var da også sygt billigt! Unfair konkurrence, når det er folk, der bare vil af med det.

    SvarSlet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)