Weissenhäuser Strand

I dag kom vi hjem fra den lille familietur. Min søster og jeg ledte ihærdigt efter et skilt til bevismateriale, men fandt kun nedenstående:

Det går nok også. Et stort smil klarer alt.

Fra mine forældres soveværelse kunne vi se lige over på en af de store rutsjebaner i vandlandet. Dem var der mange af, og de var sjove. Altså bortset fra den, hvor jeg var ved at drukne, host (sådan føltes det i hvert fald i nogle sekunder, hæ).

Men billeder kunne vi da tage. Her ved fin sø, hvor der engang var forhindringsbane. Nu: under ombygning. Suk.

Heldigvis kunne vi godt have det sjovt alligevel. Her ala Titanic (til dem, der ikke kunne gætte det, hæ hæ).

For at gøre forvirringen total, holdt vi også min fars 48-års fødselsdag her på min bedstefars 70-års fødselsdagsweekendtur. Så der var (lækker!) kage lørdag.

Og så tager vi lige den glade pige ved skiltet igen. Med to poser slik i hånden, hæ hæ. Derfor.