Her kommer anden del af oktobers Yves Rocher anmeldelse. Det er to 'skærgivende neglelak', hvor 'et enkelt lag er nok for at få en flot, jævn og intens farve med spejlglans. Neglelakkens dækkende konsistens er behagelig og let at påføre'. Og den 'hurtigtørrende toplak', der 'eksprestørrer al neglelak... med minimal ventetid'. Nå, men så lad os da teste!
Først prøvede jeg neglelakken i farven aubergine. Den var ikke helt glad for at komme ud af flasken og ned på neglen, det gik ret trægt. Derfor var det ret svært at få et pænt resultat (for mig, host), og den dækkede i hvert fald ikke ved et lag.
Den hurtigtørrende toplak er også en blandet fornøjelse. Det er helt rigtigt, at når man putter den over neglelakken, så er det tørt på ingen tid. Knastørt. Men neglelakken er desværre stadig blød, så der er rig mulighed for diverse hak, huller og fingeraftryk.
Den røde havde en helt anden konsistens, den var rigtig let at påføre, og penslen var nem at styre. Her dækkede et lag dog heller ikke som lovet, selvom det første lag var ret tykt pga. konsistensen. Hvis jeg skal kommentere på farven, så ville jeg personligt foretrække en lidt mørkere rød, synes at det her så lidt billigt ud på mig. Men det er jo smag og behag.
Og så til holdbarheden... Jeg puttede 1-1½-2 lag på mine negle og derefter den hurtigtørrende toplak. Samme dag begyndte den at blive slidt af på spidsen af nogle af neglene, og dagen efter faldt den af i flager. Hmm.
Neglelakkene koster 55 kr. stykket (45,- pt.) og Toplakken står til 49 kr. (pt. 39,-). Gæt selv, om jeg synes, det er pengene værd.
Det er altså ikke for at være hverken ond eller vildt kritisk, men det her er min oplevelse med disse produkter. Og det er jo den, der skal frem.
Sådan Stine! Det gælder om at være helt ærlig. Jeg synes heller ikke den røde farve er pæn, men den lilla er da ok... :)
SvarSletDet gør det nemlig, ellers er sådan en anmeldelse ikke rigtig noget værd (: Heldigvis har jeg en masse andre neglelakke jeg kan putte på mine små fingre (:
SvarSletJeg købte den hurtigtørrende overlak efter en god anmeldelse på en anden blog, men jeg må nok indrømme at jeg har nøjagtig samme erfaring med den som dig:-s
SvarSletMichelle, Aarhus
Michelle: Ja det er ret ærgerligt. Jeg havde også læst en masse gode anmeldelser, og forventede mig rigtig meget af den.
SvarSlet