lørdag den 6. april 2013

Nedtælling

I dag fejrer vi min bedre halvdel med gaver og kage (TILLYKKEEE!), men i går nåede vi dagen, hvor der kun er én måned til MIN fødselsdag - femte maj, jeg venter spændt! I dagens anledning, og well, fordi der er kommet nyt Mumi-stel (WUHUUUUUU!!) får I her årets ønskeliste:




Seriøst. Det her må være verdens sødeste kæreste-stel. Det MÅ vi have! Dog måske ikke lige på én gang (...med mindre vi/familien vinder i lotto). Pt. er skåle og krus dog på tilbud hos Bahne til henholdsvis 100 og 150 kr. stykket, så jeg beder til fødselsdagsguderne. Mest om tallerkener og skåle, dog - er der nogen der ved, hvor tallerkenerne kan købes billigere (eller evt. bare uden 59 kr. i porto)?. En lille lejlighed tæt på et job må også gerne følge med i pakken, tak - det der med at få fine, fine gaver, der bare bliver stillet i en flyttekasse, er knapt så sjovt mere. Suk.

Nå, men herudover ønsker jeg mig også:


Snorkfrøkenen 200,- / EOS Alice in Wonderland 139,- pp/199,- pp / Sorte Vans 45£ / Primadonnas hest 217,- pp / Tangle Teezer 10£ / Mus 22€ pp

Mumiskålene ønsker jeg mig en smule desperat, de er nemlig ved at udgå. Jeg har de matchende krus, så jeg bliver jo ligesom nødt til at fuldende samlingen - be' om! De fine læbepomader har jeg fablet om før, det samme med Tangle Teezeren - begge dele ville gøre mit liv meget bedre. Musen er lidt snyd, for den har jeg allerede fået af min bedre halvdel, hæ hæ. Jeg har en dårlig vane med bare at smide min mus i tasken, så hjulet dør - derfor var en ny påkrævet. Jeg er også kommet frem til, at jeg har brug for et par helt sorte gummisko - jeg har mine elskede Converse på næsten hver dag pt., så de kunne godt bruge noget aflastning. Og så ser det bare af og til pænere ud med helt sorte sko. Jeg vil ha' Vans, de er så rare at gå i!

Nå, men i realiteten ønsker jeg mig sådan set også mest penge, for dem har jeg ikke nogen af. Og der er så mange steder, jeg skal se, regninger, der skal betales, ting, jeg skal opleve, og is mad, jeg skal spise. Min computer har det heller ikke for godt mere (...jeg skulle dog nok overveje at rengøre tastaturet, måske er det derfor, tasterne bliver ved med at sætte sig fast, ahæm), så jeg har skruet ned for tøj-ønskerne (hele Lefties og Pull&Bear modtages ellers gerne) og andre nice-to-have-ting - det her er seriøst, det er NEED-to-have! (jo jo, det er Mumi altså) (...hilsen diktatoren. Dansk slik modtages også gerne, var der nogen der sagde Dumle? Daim? Sød lakrids? Haps!)

2 kommentarer:

  1. Jeg elsker hvordan du får din kærestes fødselsdag til at handle om dig og dine gaveønsker! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha ;) Men bare rolig, det er kun på bloggen, fordelingen er sådan - jeg havde skam også købt gaver til ham ;)

      Slet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)