Nå, men i går brugte jeg på at være lidt jetlagged og generelt sløv, så der skete ikke rigtigt det store. Derfor springer vi direkte videre til del 1 af den store tur; rejsen:
Mit fly lettede 7.15, så jeg skulle hjemmefra alt, alt fra tidligt. 3.30 drog jeg af sted, og det lykkedes mig rent faktisk at fange de rigtige natbusser mod lufthavnen. Hep, sådan sparer man 30+ euro!
(og får til gengæld kun lettere panikanfald, når bussen ikke lige kører derhen, hvor man regner med)
I lufthavnen var der helt dødt. Til gengæld var der rimelig sej reklame for Barcelona Open ved Mango. Det kunne dog ikke holde mig underholdt hele ventetiden, så jeg fandt min gate i den adskilte og
helt døde England-USA-afdeling. Her faldt jeg i søvn på min håndbagage, og vågnede efterfølgende i lettere panik og uden følelse i tre fingre. Herligt.
Herfra gik det dog bedre. Efter en kort mellemlanding i London, boardede jeg et rimeligt tomt Air Canada-fly. Tre sæder kun til mig? Ja tak! Det skulle helt klart udnyttes:
Hvor var det også bare rart ikke at flette albuer med diverse fremmede, få et ryglæn i panden og kunne gå på det lille hus, uden at skulle spørge om lov først (...når man har en meget lille blære, sker det altså ret tit. Ahæm). Eftersom jeg ville ankomme 11.40 lokal tid var det også bare om at få sovet lidt inden.
Det her skulle der dog også være plads til. Jeg blev seriøst stopfodret.
Og det var bare at spise løs, maden var sikker.
Jeg fik også set en film eller tre - man når meget på 9,5 time. Der var endda En Kongelig Affære - Air Canada har dog misforstået noget. Fy!
Er vi der ikke snaaaaart?
Og jo, lige pludselig var jeg der! Agtigt. Der var lige den hage, der hed 'grænsekontrol'. Sur dame tjekker mine papirer, sur dame stiller en million spørgsmål, og sur dame stempler og tusser vildt og voldsomt på mine papirer. Så sendte hun mig videre, og jeg tænkte HURRA, JEG KLAREDE DET! ...indtil jeg skulle aflevere papirerne ved udgangen, og i stedet for at blive lukket ud, blev sendt til videre undersøgelse ved Customs & Immigrations. Helt seriøst. Så kunne jeg bruge i alt omkring tre timer på diverse forhør og gennemrodning af min bagage. Herligt. Jeg virkede også meget mistænkelig blandt alle asiaterne (hvoraf de faktisk nuppede en snyder, mens jeg sad der), europæiske mig med returbillet, hotelbookninger, studie derhjemme og en veninde ventende lige uden for. Som om jeg nogensinde ville immigrere til udlandet med kun 11,8 kg. bagage... Hvis jeg så i det mindste var kommet med i 'Canada's Border Protection', som de var ved at optage, men nej. Ingen bleg dansker med nervøse træk i denne omgang. I stedet fik jeg noget, der egentlig var bedre:
Indrejsetilladelse! Wuhuu, sjældent har man set nogen været så glad for et stempel! Det endte med, at de ringede til min efterhånden ret nervøse veninde, der kunne bekræfte, at jeg ikke var dagens store fangst. Heldigt. Så vi drog lettede mod hotellet, smed bagagen og drog ud for at udforske:
Glad og lettet dansker i pæne Canada. Fortsættelse følger.
Var den hollandske version så i virkeligheden dansk?
SvarSletJep, det var dansk tale og dansk version for alle pengene (med engelske undertekster). Intet hollandsk over det overhovedet. Men det kan jo også vœre svœrt at holde styr på, om det nu lige er Danish eller Dutch.
SletHold da op en lang tur, men godt du er velankommet til Canada, gæder mig til at høre mere om din tur ;)
SvarSletXoXo Rikke
- Kig gerne forbi min blog & deltag i min Give-Away Sigaards.com
Ja det må man sige! Og der kommer masser af Canada-beretninger ;)
SletDet lyder som en lang og besværlig tur - dog rart med så meget plads på flyet! Og nøj, hvor må det have været bare en lille smule nervepirrende, at skulle stå og vente, og se dem tjekke alle papirer og alle ens ting igennem. Jeg tror i hvert fald, jeg ville have været lidt skræmt over, hvad der nu skulle ske. For hvad nu hvis, man ikke fik lov til at komme ind i landet? :)
SvarSletSelve turen gik heldigvis relativt hurtigt (...eller også har jeg bare glemt alt ventetiden af ren træthed, ha ha ;) ), men ja det var mega lækkert med al den plads. Sidst jeg var ude at flyve langt sad jeg mast mellem to fremmede, suk.
SletOg jeg undgik at bryde grædende sammen i grænsekontrollen, men jeg var nu en del skræmt/nervøs - jeg tror jeg vekslede mellem at være helt bleg og ret rød i hovedet, ha. Jeg var også rimelig nervøs for ikke at blive lukket ind, men på den anden side så tænkte jeg også, at der var absolut INTET, der kunne gøre, at jeg kunne mistænkes seriøst for at ville immigrere ...udover det, der gjorde, at de tog mig ind til afhøring, selvfølgelig. Jeg tror, det må have været en blanding af mit tidligere USA-studievisa (der er klistret ind i passet) og at jeg rejste alene. Eller også så jeg bare enormt mistænkelig ud, som jeg stod der træt og nusset i mit joggingtøj :p
Kender det med en lille blære ;) Det er ikke sjovt, især når man flyver! Og hold da op, sikke en start med at komme ind i landet. Det er latterligt nogle gange, at de skal være sådan. Har heldigvis aldrig selv været igennem sådan en tur! Men glæder mig til at se flere billeder!
SvarSletHa ha, jeg er glad for, at jeg ikke er den eneste ;) Og nej, og specielt ikke, når der bliver serveret sodavand hele tiden - det ryger jo lige igennem systemet og ud i blæren :p
SletOg ja, det var godt nok træls. Fair nok at de vil sikre sig mod illegale immigranter, men de burde virkelig overveje deres metoder og ventetiden. Til gengæld var det absolut intet problem at komme ind i USA dagen efter (med bus), det var jeg ellers blevet en del nervøs for i ventetiden :p Og det er jeg glad for at høre, jeg glæder mig til at vise dem! ;)
Jeg startede også fint ud med at blive helt rød i hovedet, tilføjede lidt rystende hænder og nok også en lidt forvirret tale - jeg kunne slet ikke forstå, hvorfor grænsedame #1 stillede alle de spørgsmål, jeg var slet ikke forbedt på at skulle igennem alt det :p Jeg undgik dog at bryde grædende sammen, selvom det mest var det, jeg havde lyst til ;)
SvarSletDet er jeg glad for at høre, der kommer nemlig rigeligt ;)