torsdag den 25. april 2013

Vancouver #3 - Canada var ikke nok



En af de ret praktiske ting ved Vancouver, udover den okay pæne natur, selvfølgelig, er selve placeringen. Så fredag morgen stod vi alt, alt for tidligt op og hoppede på en bus klokken 5. Gaaab. Til gengæld kunne vi allerede ved 9-tiden trille ind i Seattle, klar til at gnide søvnen ud af øjnene og finde vores hotel.
Jeg havde gruet for grænsekontrollen efter lufthavnsepisoden, men ingen anklagende grænsefolk denne gang, bare en lidt træt en af slagsen, der startede med at klipse mit visum ind i Evas pas. Hæ hæ.

Efter at have smidt bagagen af på hotellet startede vi på dagens program. Pike Place Market! Her kunne sightseeing kombineres med de knurrende mavers krav om morgenmad, ren win-win.

Kage i hånden, og posen fyldt med slik - så forstår man godt det store smil, hva'? ;)

Eva, det heldige asen, havde været der en del gange før og ledte os sikkert hen mod favoritten Three Girls Bakery. Nøj, det var godt!



Vi spiste næsten ikke andet, mens vi var i Seattle. Den amerikanske livsstil I ved - man går aldrig galt i byen med en perfekt scone eller brownie.


Herefter drog vi videre mod verdens første Starbucks, der lå et stenkast derfra. Det var sådan set ikke fordi, den var noget særligt, men så har vi da været der, ha. Og uanset var det rimelig rart at komme ind og få varmen og noget kakao.

Og nu. Er I klar til noget klamt?



Seattles tyggegummivæg - aaad! Ha ha, hvor var den egentlig ulækker. Og nej, jeg satte ikke selv et på, jeg holdt fingre og andre kontaktflader i sikker afstand. Og så havde jeg ikke noget tyggegummi med.

Herefter fik jeg mig en ny, god ven - Svine & Stine!



Inden vi gik i gang med dagens vilde shoppingrus, gik vi langs havnen og så på pariserhjul og pæne baggrundsbjerge. Fortsættelse følger - næste gang i butikken over alle butikker!

6 kommentarer:

  1. Raspberry Cream Cheese Brownie! Gimme, gimme, gimme!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg siger præcis det samme. Starter du ikke lige en importvirksomhed? :D

      Slet
  2. Et sted på den væg sidder der et flot lilla tyggegummi fra min mund ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hæhæhæ, hvor sjovt ;) Jeg var også lige inde at kigge på dine Vancouver-Seattle-billeder igen, det er sjovt at se dig mange af de steder, hvor vi også har været :p

      Slet
  3. Åh, savner helt Seattle :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh, det kan jeg godt forstå. Det er også et dejligt sted!

      Slet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)