søndag den 24. marts 2013

Katalonien rundt


Min indre cykelfan var slemt begejstret, da den fandt ud af, at Katalonien rundt endte her i Barcelona i dag. At det så af uransagelige årsager alligevel lykkedes os at glemme det, knap så smart. Ahæm. Det skulle dog ikke ødelægge oplevelsen, så klokken 22 km.-til-mål sprang vi desperat i det nærmeste tøj, fræsede ud af døren og løb ned til busstoppestedet. Selve løbet gik vi glip af (bah...), men der var heldigvis også andet at kigge på:





Vi spottede både Nicki Sørensen (den udtværede klat på billede tre) og Chris Anker Sørensen, men deres tourbus var ikke placeret sammen med alle de andres. Tsk. Men god måde at spendere sådan en palmesøndag på alligevel, nemlig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)