Normalt er jeg rimelig godt tilfreds med min kjolegarderobe. Der er til hverdag, til stranden, til sommer, til vinter, til fest, til søndage og til alle andre lejligheder. Men når jeg ser billeder af diverse kendisser i overdådige kreationer, bliver jeg alligevel altid en smule misundelig. Kjolerne her bæres af Taylor Swift, Emma Watson, Carly Rae Jepsen og Anne Hathaway, og de er alle på listen over mest googlede kvinder i 2012. Det forstår man godt, med det tøj. Gi' mig! Hvem der bare havde sådanne skønheder hængende i skabet.
...og så ser man også, at jeg stadig er bidt af en gal paillet. Alt hvad der skinner, glimter eller er i guld eller sølv, kommer på den mentale ønskeliste. Jeg krydser fingre for et liv i de højere kredse, når jeg vinder i lotto (...kræver nok, at jeg begynder at spille det, men pyt) eller arver en rig onkel fra Amerika. Indtil da må jeg nøjes med at beundre ovenstående og spekulere over, hvornår jeg egentlig ville kunne lufte sådan en kjole, uden at være totalt overdressed. Hmm. Jeg satser på de lange til bryllup (hvem melder sig frivilligt til at blive gift og invitere mig?), og de korte til nytår et varmt sted. Jep. Det er altid godt med nogle realistiske drømme.
Bragt i samarbejde med Mediebureauet Firkløver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)