søndag den 3. august 2014

Breaking neeeeeews!


Nyheden er allerede ude på Instagram, men her kommer det officielle blogindlæg - jeg har fået job! I Barcelona! Jeg dimitterede jo min bachelor i marketing management sidste sommer, og har siden ledt efter job. Bortset fra 6 ugers IGA-kursus og 8 ugers praktik og ansættelse, har jeg bare trasket rundt derhjemme og spændt ledt efter nogen, der gad have mig. Dem fandt jeg ikke... Desperat for at få noget at lave i stedet for langsomt at sygne hen, havde jeg faktisk regnet med at skulle til at læse professionsbacheloren i kommunikation i Århus her til september. Meget, meget spændende og meget, meget mig, og jeg fik da også både søgt og blev optaget. Et job har dog hele tiden været førsteprioritet, og nu har jeg rent faktisk fået et! Yay!
Jeg skal arbejde ved Sellbytel, et tysk, internationalt firma, der har et kontor i Barcelona. Jeg kommer til at arbejde som 'Danish Client Service Associate Facebook', og jeg har endnu ikke fundet en hurtig måde at forklare, hvad jeg skal lave, så jobbeskrivelsen kommer her, ha:
"Will be responsible for supporting Facebook's new and existing SMB EMEA advertisers and agencies via email, chat and callback.
This includes troubleshooting general and specific issues with advertiser's and agencies' accounts such as campaign management, account management and billing, in addition to helping advertiser and agencies' with new campaigns, optimising existing campaigns, measuring the performance and return of investment of these campaigns, and supporting advertisers and agencies with any platform issues."
Spændende! Selvom jeg er lidt nervøs og ret spændt på at få alt det praktiske til at gå i orden (jeg flytter jo helt alene til det store udland Ö ), så vælger jeg også at tro på, at jeg nok skal klare det. 7, 9, 13, ikke? Det er seriøst underbetalt efter danske standarder (mine dimittenddagpenge er højere end min grundløn, ha), men jeg får samlet en masse rar erfaring, og hvad skal man også med penge?

Den faste læser tænker nok, hvad så med min bedre halvdel, huset og Mis med de grønne øjne? Sagen er den, at jeg ikke længere har en bedre halvdel og ikke har haft det i noget tid. Meget udramatisk brud, og jeg har siden bare haft mit eget værelse her i huset, der ikke er vores eget. Og mis er ikke en fælleskat, men en plejekat, der bor i huset på ubestemt tid. Det søjde dyr ❤

Jeg starter mandag d. 25. august og flyver afsted en uge før. Der er tusind ting at få styr på inden, men i morgen kommer min søster og hjælper mig med at reducere mit materialistiske liv til, hvad der kan være i 2 kufferter á 23 kg.. Mon jeg også kan proppe hende ned i en? Det ville i hvert fald være rart!

28 kommentarer:

  1. Eeeeej! Tillykke sejesen! Hold da op, det bliver helt vildt spændende, og hvor er du bare topsej, at du gør det! Jeg glæder mig til at følge med!

    SvarSlet
    Svar
    1. Taaak! Det bliver for vildt, og jeg glæder mig også til at se, om jeg kan følge med, ha!

      Slet
  2. Hvor spændende - du er simpelthen så sej og modig!
    Glæder mig til at følge med (:

    - Kit

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! Jeg føler mig dog ikke speciel modig nu, men når gelébenene er væk og alt det praktiske er overstået, er jeg sikker på, at det bliver godt! (...7-9-13, ikke? :p )

      Slet
  3. Hold da helt op, hvor er det fedt! Stort tillykke med jobbet og sejt at du tager springet. Det lyder da som et fedt job, og så bliver det jo bare en oplevelse i sig selv at flytte til Barcelona. Det vil jeg glæde mig til at følge med i :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! Og der var ikke andet at gøre, der skulle ske noget, og i den forbindelse var det jo ikke helt skidt med sådan et job i Barcelona ;) Jeg glæder mig til at begynde - og til at det logistiske helvede er overstået, ha :p

      Slet
  4. Hvor er det altså sejt! Fedt og tillykke med det!

    SvarSlet
  5. Ja det med den bedre halvdel havde jeg også gået og tænkt på, og nu blev det bekræftet. Det er jeg ked af at høre men lyder som om du er ok?

    Kæmpe TILLYKKE med jobbet i Barcelona! Det er jo bare den dejligste by nogensinde, har totalt tabt mit hjerte til den by.

    Du er så sej og modig! Bliver helt misundelig. Det havde jeg nok ikke turde selv. Skide belastende at være sådan en pivskid ;)
    Glæder mig til at følge med :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo aldrig let at splitte op efter så lang tid, men det hjælper lidt på det, når man ved, det var det rigtige at gøre.
      Og tak! Barcelona er virkelig en dejlig by - hvis nogle af de der massive mængder af turister bare ville humme sig lidt, kunne der dog være endnu bedre ;) Og måske hvis de var lidt bedre til engelsk...
      Og tak igen - jeg ved heller ikke helt, om jeg tør, men nu gør jeg det i hvert fald :p Det er nu jeg er ung og fri og alt det der.

      Slet
  6. Endnu engang tusind mange gange tillykke med jobbet! Jeg er IKKE misundelig ;) Sønderjylland er nok det tætteste jeg kommer på at bo i udlandet :) Men hey, det er da en ny kultur trods alt. Mañana-Mañana. Ligesom i Spanien :) Måske kan du også finde dig en fin spanioler-fyr, og ende med at få fast bopæl dernede. Købe et hus. Og selvfølgelig indrette et gæsteværelse til dine venner fra det kolde nord :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Taaak! Og hey, Sønderjylland er da også ret eksotisk, hvad? Her er jo ringridning og alt muligt ;) Satser dog ikke helt på sådan en spanioler-fyr - men stort hus og gæsteværelse ville jeg da ikke sige nej til ;) Lige nu er jeg dog mest spændt på at se, om jeg kan finde et værelse bare med plads til mig...

      Slet
  7. Kæmpe tillykke! Hvor bliver det spændende at følge dig! :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! Jeg glæder mig til at dele mit spanske eventyr! :)

      Slet
  8. Tillykke igen! Jeg synes nu det er luksus med 2 x gange 23 kg. Da jeg flyttede til Frankrig, havde jeg kun en kuffert, men jeg vidste selvfølgelig også at min storebror og hans kæreste ville komme en måned efter (bl.a. med min dyne og rugbrødsblandning en masse :) ). Jeg håber ikke den spanske administration er lige så besværlig som den franske (selvom det godt kunne lyde sådan på dine tidligere Barcelona-indlæg), men det er jo også en del af oplevelsen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Øj, én kuffert er godt nok ikke meget, men så er det smart med sådan noget besøg! Jeg har også selv været rugbrødskurér til udenlandsdansker, og det bringer altså bare lykke. Jeg skal også huske at have remoulade med, ha! Langt de fleste andre danske ting kan faktisk købes i Barcelona, hvis man ved hvor - og det gør jeg heldigvis ;) Selvom jeg da godt kunne tænke mig at have Netto med.
      Åha, det spanske og det franske er vis lige besværligt, men det skal bare overstås, så det sjove kan begynde. 7-9-13!

      Slet
  9. Ej hvor spændende! Stort tillykke med job :D

    SvarSlet
  10. Det bliver da SÅ spændende! Så er det tilbage til Spanien med alle deres gode og dårlige vaner ;) Kæmpe tillykke!! Ååh, hvad jeg ikke også ville give for et lækkert job i udlandet. Måske det kommer, når jeg om tre år (suk) er færdig med min uddannelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør det! Ha ha, ja de dårlige kunne godt undværes, men man skal vel have lidt spænding i livet - eller noget :p Og kæmpe tak! Og hey, du har da bare lidt at se frem til - forhåbentligt vil du så også kunne tilsnuske dig en højere løn til den tid. Jeg krydser i hvert fald fingre for dig og din fremtid i udlandet!

      Slet
  11. Hold nu kæft hvor sejt, TILLYKKE!!!!
    (ærgerligt med den der anden halvdel - men hvis det var sådan, det sku være, var det sådan, det sku være. Håber du finder en LÆKKER spaniolerfyr :D)

    SvarSlet
    Svar
    1. Taaaaak! :D
      Og ja, det er jo det, men trist alligevel. Jeg får dog slet ikke tid til at finde nogen, med de spanske arbejdstider, ha :p

      Slet
  12. Jeg synes, du er så sej og modig! (Selvom jeg naturligvis har lidt svært ved at forstå, hvordan du kan efterlade den søde kattemis.)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Det hjælper lidt, at I er så mange, der siger det, så begynder jeg også at tro på det selv, ha - jeg VIL det her, på trods af gelében af og til. Det er vist noget med, at man skal yde, før man kan nyde.
      Og ja, den lille mismus :/ Ham var jeg desværre flyttet fra under alle omstændigher - dog lidt længere væk nu. Satser på at modtage lidt billeder i ny og næ.

      Slet
  13. Virkelig sejt at du flytter til Barcelona og tillykke med jobbet. Elsker når folk tager chancer og udfordrer sig selv.
    Skøn og personlig blog med flotte billeder! :)

    www.capslocked.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er om at tage chancen, når den byder sig og man har muligheden - ung og fri og det der :p Og mange tak!
      Og tak, jeg er glad for, at du kan lide det! :)

      Slet
  14. Ej, ej, ej! Her er man væk i et par uger, og så kommer man tilbage til den slags KÆMPE nyheder! Det er vildt og stort TILLYKKE!

    Jeg har flere venner, der arbejder for Selbytel i Barcelona, og de er alle ret glade for deres job, så jeg er sikker på, du nok også kommer til at kunne lide det :) Nu har du jo selv boet i byen før, men du må endelig sige til, hvis du har brug for noget hjælp eller tips ang. at skulle flytte "rigtigt" derned med arbejde og alting. Som udgangspunkt kan jeg i hvert fald fortælle, at man skal booke tid til at få sit NIE nummer (CPR) online, så det kan være det kan betale sig at gøre det hjemmefra?

    Ang. løn, så skal du slet ikke bekymre dig om, at den er meget lavere end i DK. For det første betaler man jo langt lavere skat (mellem 14-20%), og desuden er leveomkostningerne (måske undtaget husleje) meget billigere end i DK, så som udlænding (og specialist) kommer du helt sikkert til at klare dig fint :)

    Nå, men nu skal jeg nok lade være med at spamme mere, men du må som sagt virkelig endelig sige til, hvis der er noget jeg kan svare på eller hjælpe med - min ene gode danske veninde i Bcn arbejder for Selbytel, og jeg er sikker på du gerne må få hendes nummer :) Det kunne måske være rart at have en man kender når man ankommer :)

    Og endnu en gang tillykke!
    Camilla
    camilla@twentyyearsfromnow.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen det er utroligt, hvad der kan ske på så kort tid! Og mange tak!

      Ej, det er jeg glad for, at du siger! Ikke, at jeg ikke har troet, at det ville være et dejligt sted, men det er alligevel rart at høre det. Jeg glæder mig også til at komme igang :) Og mange tak! Jeg må få booket tid til mit NIE, og lige finde ud af, hvordan det fungerer, når jeg allerede har et studie-NIE. Under alle omstændigheder står der min gamle adresse på det, så jeg slipper nok ikke for en tur forbi.

      Det håber jeg på :) Nu har jeg bare også været vant til at leve meget billigt her i Sønderborg (ikke så mange fristelser, lav husleje og tilbudsjæger :p ), men jeg tænker også, at det nok skal gå i Barcelona. Jeg har jo lidt forhåndskendskab til alle de billige ting ;)

      Nej nej, endelig spamme! ;) En rar kommentar kan aldrig blive for lang, og specielt ikke, når den er fyldt med gode råd og beroligende ord. Og du må meget gerne sende mig hendes nummer, min mail er stineka90@gmail.com. Hvis du også kender et sted jeg kan bo, ville det være helt perfekt, ha. Har prøvet at få noget i stand her inden afrejse via Fotocasa og Idealista, men det har ikke været med specielt heldigt udfald... Kryds lige fingre for, at jeg ikke kommer til at bo på gaden, ikke?

      Tak igen, og specielt for din kommentar!
      Stine.

      Slet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)