I morges klokken 9 gik det for alvor løs, og jeg mødte spændt som en fjeder op på min nye arbejdsplads. Uh uh! Vi var i alt 7 nye til Facebook-projektet, fordelt på forskellige nationaliter og funktioner, og så kommer de første uger ellers til at gå med grundig introduktion. Og gudskelov for det, ha! Jeg fik forresten konstateret, at det ér Facebook jeg sådan indirekte arbejder for, da de har outsourcet de her funktioner til Sellbytel. Spændende!
Det var en laaang dag fra 9-18, og jeg var godt nok ikke helt sikker på, om jeg ville klare den... Ej, det var alligevel mest lige inden spisepauserne - spiser andre folk aldrig?! Jeg var ved at dø, mens de andre så pænt upåvirkede ud. Tsk. Men udover det var det spændende, lærerigt og folk er rare. Jeg glæder mig til at komme tilbage i morgen, men lige nu glæder jeg mig nok mest over, at jeg ikke behøver rejse mig fra min seng lige med det samme. Jeg er sååå smadret, og kan ikke overskue andet end at stirre tomt på min skærm, indtil det snart(!) er tid til at sove. Glæder mig allerede.
Jeg havde været en del i tvivl om, hvad jeg skulle tage på. Dresscoden hed 'no beach or leisure wear', men hvad det helt indebar, var jeg en del i tvivl om - og om hvor korte, mine beklædningsgenstande måtte være, ha. Samtidig kører vi med solidt sommervejr, så jeg skulle heller ikke have for meget på. Det der med at svede med anstand er ikke mig - det ender nærmere i tomatlooket. En ukoncentret tomat, endda. Jeg sprang derfor i min allermest tækkelige nederdel, en tanktop og de nye sandaler. Og så var mine øjne ellers på stilke for at lure, hvordan de andre tolkede reglerne - og jeg kunne konstatere, at med mindre jeg dukker op i bikini eller joggingbukser, burde min nuværende garderobe godt kunne gå. Alt andet ville også være ret surt, med alt det, jeg har slæbt med herned, ha.
Nå. Hav en god aften, ikke? Jeg vil prøve at holde mig vågen til en 21.30-tiden, og herefter satser jeg på at gå ud som et lys. Gaaaab.
Ih, hvor er det hyggeligt at følge med i dit udlandseventyr, når nu mit eget er slut (for denne gang). Dit møde med det spanske arbejdsmarked minder meget om mit møde med det franske. Jeg kendte heldigvis allerede en af mine kolleger, som blandt andet havde fortalt mig lidt om dresscoden, så jeg ikke gjorde ligesom en anden dansk kollega, der mødte op i jakkesæt og langærmet skjorte (i 30 graders varme) i en virksomhed, hvor chefen gik i bermudashorts og klipklappere :)
SvarSletTak, hvor er du sød! Og det er heldigvis aldrig helt slut med udlandseventyr - man ved aldrig, hvad der venter ;)
SletHa ha, det var ellers godt nok skudt ved siden af :D Jeg tror jeg var død af en blanding af pinlighed og hedeslag, hvis det var mig :p Men det var da alligevel altid noget, at det ikke var omvendt, ha.