søndag den 10. august 2014

Turens køb - KL #17

Det var jo ikke for sjov, at jeg var taget hele vejen til Kuala Lumpur - shopping var bestemt en vigtig del af turens program, ha! I ved, fordi jeg simpelthen bare ikke har særligt meget i forvejen (host), så jeg måtte nødvendigvis finde lidt malaysiske godter, jeg kunne tage med hjem. Så det gjorde jeg: 


For lige lidt over 1000 danske kroner fik jeg indsamlet ovenstående. Ret gode køb, hvis jeg selv skal sige det - det var jo så biiiilligt! Jeg kunne sagtens have købt meget mere, men jeg havde trods alt taget lidt sund, jysk fornuft med hjemmefra, og beherskede mig en del. Men de ting jeg ikke købte, kan jeg alligevel ikke rigtig huske mere - og det tyder på, at jeg valgte rigtigt, ha. Det meste er fra Forever 21, H&M og Berjaya Times Square (malaysisk center/marked). Specielt den mintgrønne kimono (42 kr.!) og kjolen i midten forneden er strøget direkte ind på listen over favoritter.
Den første ting (Mumikjolen, nr. 3 fra neden til højre ❤) købte jeg allerede cirka 3 timer efter ankomst, og den sidste ting (kjolen nederst til venstre) rev jeg ned fra hylden kun 1,5 time inden endelig afgang, ha - selv da vi var på tur i pænt, malaysisk højland fik jeg presset lidt shopping ind. Og da vi havde tømmermænd, og da vi havde virkeligt, virkeligt ømme fødder - shopping er hårdt arbejde, ha.
Det var måske lidt overkill at købe to t-shirts med ugler på, men sjældent har man set noget mere nuttet. Og så kostede de kun 26 kr(!). hver. Overvejer dog at sy det ene om til et pudebetræk - kunne være SÅ nuttet!

Nå, men det er shoppeevner som ovenstående, der gør, at jeg pt. render rundt i kaos og forsøger at proppe flest muligt ting ned i færrest muligt flyttekasser, og smider ud/til genbrug, som blev jeg betalt for det. I mandags fik jeg assistance af min søde søster, og i dag kom rare Natasia forbi og råbte UD MED SKIDTET!, når jeg selv var i tvivl. Dog ikke noget af ovenstående - omkring halvdelen skal faktisk med, og dét er definitonen på gode køb (...og så er det nyt og spændende. Eller også er jeg bare blevet bedre til at købe ting, jeg rent faktisk mangler? Jeg vælger den sidste forklaring, ha). Og så glæder jeg mig til at shoppe i Barcelona!

8 kommentarer:

  1. Jeg synes bestemt ikke, det var overkill -.jeg havde heller ikke kunnet välge mellem de to söde ugle t-shirts! :)

    /Cindi

    SvarSlet
    Svar
    1. De er simpelthen også bare alt, alt for søde! Og til den pris havde det også været synd at skulle lade en af dem blive hængende ;)

      Slet
  2. Årh, Stine, skal vi ikke dele klædeskab? Jeg tror alligevel vi bruger nogenlunde samme størrelse og er lige omtrent høje B-) Pretty please!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha, jo du kommer bare forbi Barcelona hver morgen og vælger dagens outfit, intet problem ;) Tøj fortjener jo også at blive luftet, ikke?

      Slet
  3. sikke en masse lækre ting :)

    //N.K.L
    www.nkl-fashion.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Jeg er også svært tilfreds med mine køb ;)

      Slet
  4. Gode køb helt bestemt! Mine favoritter kimonoen, ombre kjolen og Mumikjolen (den er jo SÅ meget dig jo!)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! De kimonoer er seriøst gode (og billige) køb, og ombre-kjolen fik jeg brugt flere gange på turen allerede - så ved man altså, at det er en sikker vinder ;) Og Mumikjolen, åh den er så sød! Og ligger pt. i Barcelona-kufferten, det bliver en hel international kjole ;)

      Slet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)