Jeg har hørt, at det er vigtigt at købe noget pænt til sig selv, når man får sit første voksenjob/sin første voksenløn. Og hallo, den tradition vil jeg da gerne støtte! Det skulle gerne være noget specielt, som jeg har i lang tid, og som jeg ellers ikke ville købe til mig selv. Oprindeligt havde jeg sat mig fast på verdens flotteste
bloggerur fra Daniel Wellington, som jeg efterhånden har beundret i lang, lang tid. Det oplagte valg - indtil
min søster fandt mit forsvundne ur, der ligner lidt for meget (okay, i hvert fald når man ikke sammenligner sådan direkte...), og jeg desuden kastede min kærlighed på ovenstående sandaler. Åååh, jeg er solgt! Jeg elsker, at de sådan set er helt neutrale, men så alligevel har de vinger dér. De passer perfekt til mig og alle mine kjoler. Kald mig bare en lemming, men hver gang jeg ser
hende her med dem på, bliver jeg mere og mere overbevist om, at jeg ikke kan leve uden. (Til bekymrede forældre og andre, der synes det er lige lovligt fjollet, kan jeg berolige med, at det i hvert fald ikke er ligesom dengang i min ko-periode, hvor jeg
måtte eje et par
ko-træskostøvler. De blev aldrig mine (gudskelov!), men bevingede sandaler er altså i en hel anden liga. Jo, de er så!)
Og så er der lige den detalje, at jeg ikke helt ved, om man kan kalde min løn for voksen - den følger de spanske satser, hvilket betyder, at min grundløn er lavere end min nuværende dimittenddagpengesats, ha. Men en lille ting må jeg godt købe, ikke? Det er bare, at finde ud af, hvad det skal være...
Hmm. Jeg tror faktisk ikke at jeg har købt en voksengave til min selv endnu og har da snart været hos CCE i tre måneder. Det er for dårligt!
SvarSletEj, Tine! Du må skynde dig at købe noget så - en lille bil, måske? ;)
SletDet der ur, det er bare så fint!
SvarSletSÅ fint! Har næsten besluttet mig for at købe det, når jeg får mig en spansk adresse ;)
Slet