fredag den 1. august 2014

Mere udsigt og shopping - KL #14

Efter den lange hjemtur torsdag, gik vi direkte i seng og rullede friske og veludhvilede ud af sengen fredag morgen - eller noget. Vi kom i hvert fald op, men ikke helt så tidligt som planlagt - eller også var det bare mig, der ikke kunne få mig gjort færdig, men det behøver vi jo ikke dvæle ved. Afsted kom vi i hvert fald - og dagens udflugtsmål var de lokale tvillingetårne:

Petronas Twin Towers - 88 etager og 451,9 meter høje. Indtil 2004 verdens højeste, påstår Wikipedia, men er siden blevet overhalet. Pænt høje i hvert fald.

Dagens turist.

På gangbroen mellem de to tårne -  170 m over jorden og 58 m lang. Den højeste toetagers skybridge i verden, nu vi er i gang med at kaste om os med rekorder. Pænt imponerende, og specielt at den blev siddende, hvor den var. Tak.


Seee, der var den jo, helikopterlandingspladsbaren, hvor vi (bl.a.) slog os løs lørdagen inden. Vildt!



 Så pænt ♥

 Der bor vi!

Tårn 1 set fra tårn 2 (...eller omvendt?) - 360 m oppe, 86. etage. En okay udsigt, hvad?

Efter tårnturen gjorde vi det, vi nu gør bedst - hoppede ind i en taxa og skreg 'SHOPPING MALL! NOW!'. Eller, måske lidt mere behersket, men det var i hvert fald essensen af vores ønske - vi blev slet ikke færdige om søndagen, og 4 dage på en paradisø hjalp heller ikke på shoppeabstinenserne. Utroligt, hvad? Det her blev forresten en af de dyre ture, hvor vi kom af med 14-17 kr. for os begge for 10-15 minutter. Utroligt #2.



Vi slog os løs og hev ned fra hylderne, men man ved, det er tid til at tage hjem, når shoppingskaderne begynder at vise sig.

...så efter vi havde kigget på uendelige mængder af ris i lokalt supermarked, købte vi frysepizzaer med hjem og gik død(e?) på sofaen. Aaaah. Okay, Natasia passede også barn og bagte muffins, men jeg slappede af. Og dét var rart ;) Fortsættelse følger!

6 kommentarer:

  1. Sikke en udsigt! Nu fortryder jeg helt at vi ikke var oppe i tårnet og se udsigten, da vi var i KL. Hvis jeg husker rigtigt, var der et shoppingcenter i bunden som trak lidt mere ;) Til gengæld var vi oppe i fjernsynstårnet, og derfra var udsigten heller ikke helt dårlig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen, kunne I ikke nå begge dele?! Ö Vi var i hvert fald også en del i det shoppingcenter, ha ;) Men hey, så længe I fik set udsigt fra fjernsynstårnet går det nok :) Ellers er det bare at komme tilbage ;)

      Slet
  2. Sikke en fantastisk smuk udsigt I har nydt, det kan jeg bestemt kun misunde. <3

    SvarSlet
  3. Haha, jeg bliver helt højdeskræk af billederne, men hvor er det fint!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha, jeg beklager ;) Men når man kan holde til sådanne højder, er det noget af en oplevelse :) Åh, så pænt. Og langt ned :p

      Slet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)